23948sdkhjf

Kalundborg Bioenergis anlæg stinker stadig

Lugten af rådne æg har bredt sig i Kalundborg

I de otte måneder, der er gået siden Kalundborg Bioenergi tog sit biogasanlæg i brug, har der været en umiskendelig lugt af rådne æg i luften over Kalundborg.

Eftersom anlægget har overskredet sin miljøgodkendelse, går teknik- og miljøudvalget i Kalundborg Kommune ind i sagen.

Her vil man have en redegørelse for, hvad kommunen har gjort for at komme stanken til livs.

Det skriver TV2 Øst.

Årsagen til lugtgenerne fra biogasanlægget er, at der produceres på industriaffald fra Novo Nordisk og Novoxymes og ikke madaffald. I den forbindelse er der nogle processer, der skal justeres og det er altså ikke gået helt som planlagt.

Direktøren for anlægget, Erik Lundsgaard, er ked af, at borgerne er generet af lugt fra anlægget.

- En opstart af et biogasanlæg vil tage et halvt års tid normalt. Vi har så ikke ramt skiven, og det er vi sgu kede af. Men der vil være en indkøringsfase, siger Erik Lundsgaard.

Han siger til TV2 Øst, at der kommer styr på stanken inden for et par uger.

Direktøren tør ikke love præcis hvornår, der er kommet styr på stanken.

- Du får mig ikke til at sige en dato. Men indenfor de næste par uger, siger Erik Lundsgaard.

Biogasanlægget er ejet af Bigadan og Ørsted

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136