23948sdkhjf

Verdens næststørste solvarmeanlæg i Vojens

Fra næste år opvarmes tusindvis af hjem i Vojens af solenergi. Byggeriet af det 50 millioner dyre solvarmeanlæg ventes at være tilendebragt til efteråret.
Byggeriet af verdens næststørste solvarmeanlæg går snart i gang ved Vojens Fjernvarme.

Prisen for det 17.000 m2 store anlæg ventes at blive 50-55 mio. kr., og projektet ventes at være færdigt i september eller oktober. Det skriver Jyske Vestkysten ifølge fjernvarmen.dk.

Det eneste der mangler, før skovlen kommer i jorden er den endelige byggetilladelse. Den ventes at være i hus, så byggeriet af anlægget, der kommer til at ligge på grænsen mellem Vojens og Skrydstrup, kan begynde i maj måned.

Miljøvenlige administrationsbygninger
Solvarmeanlægget bliver ikke det eneste, som skal bygges.

Vojens Fjernvarme skal samtidig have nye administrationsbygning, som også bliver forsynet med solceller.

Den nyeste teknologi vil blive brugt i solvarmeanlægget , da det er meningen, at det skal anvendes som demonstrationsanlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093