23948sdkhjf

100.000 aarhusianere skal have varme fra undergrunden

Geologiske undersøgelser har vist, at undergrunden under Aarhus egner sig til at anvende geotermi til fjernvarme. Det potentiale vil byen gerne udnytte som led i at udvikle fremtidens fjernvarme, fortæller Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Minister ser potentiale i geotermi

- Det er meget positivt, at A.P. Møller Holding nu engagerer sig i at udnytte geotermisk energi i stor skala. Regeringen har bakket op om geotermi i energiaftalen og ser et stort potentiale både i forhold til den danske varmeforsyning og i fremtidige eksportmuligheder, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Derfor har kommunen indgået en aftale med A.P. Møller Holding, der skal sikre at 100.000 aarhusianere kan få varme fra undergrunden.

- Vi har allerede sagt farvel til kul og olie i den aarhusianske varmeforsyning, men vi vil skridtet videre. Vi vil have et energisystem, som i mindre grad bygger på afbrænding af biomasse og i højere grad bygger på brændselsfri og vedvarende energi, og det kan vi få med geotermi. Derfor er jeg glad for, at A.P. Møller Holding vil sætte sin ekspertise og sine ressourcer ind på at udvikle geotermisk fjernvarme i stor skala, siger han.

Afgørende ansvar
Aftalen, der indtil videre er repræsenteret med et Letter of Intens - på godt dansk - en hensigtserklæring, bekræfter at parterne nu indgår i eksklusive forhandlinger om en varmeleverancekontrakt, hvor A.P. Møller skal levere geotermisk varme til brug for fjernvarmen i Aarhus. 

Resten af 2018 skal således bruges på at få rammevilkårene helt på plads og forhandle en endelig varmeleveranceaftale.

- Det er vigtigt for mig, at vi sikrer os konkurrencedygtige priser, en kompetent samarbejdspartner og at vi skærmer varmekunderne for den økonomiske risiko, der selvfølgelig er, når man skal udvikle, etablere og siden drive et geotermisk anlæg i 30 år. Det er derfor afgørende for Aarhus, at A.P. Møller Holding vil tage risikoen fra start til slut, siger Bünyamin Simsek.

Projektet bygger på omfattende geologiske undersøgelser, men det er først, når A.P. Møller Holding får boret de første efterforskningsbrønde, at man kan være helt sikker på, at forholdene er som forventet og understøtter geotermi til fjernvarmebrug. Er de ikke det, så lukker A.P. Møller Holding efterforskningsbrøndene uden udgifter for varmekunderne i Aarhus.

Tidsplan & risiko
Ifølge den foreløbige tidsplan for projektet bores de første efterforskningsbrønde i 2019-2020. Afhængigt af efterforskningens resultat, vil de første geotermiske anlæg kunne bygges i 2021-2024.

Modellen indebærer, at A.P. Møller Holding påtager sig efterforskningsrisikoen, etableringsrisikoen og driftsrisikoen i de 30 år, anlægget leverer varme til fjernvarmenettet.

Kommunens varmeforsyning, AffaldVarme Aarhus, modtager varmen til en fast indekseret pris, som kan falde, hvis der viser sig synergier eller forbedringer, som mindsker omkostningerne.

 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094