Elpris på månedsbasis
NOE har stor succes med en ny prisaftale, hvor elprisen fastsættes på månedsbasis.
Indtil videre har det vist sig som en stor succes, da alle de kunder, hvis fastprisaftale udløb, i den første måned har valgt at tage imod tilbuddet. Salgs og marketingschef hos NOE Energi, Svend Peter Vestergaard, forventer at flere vil følge trop.
Kan give besparelser på 10 %
Det er muligt for NOE at tilbyde Månedens El på vilkår, hvor prisen kan konkurrere med en almindelig leverandør-aftale, da prisen her skal sammensættes på en ganske bestemt måde, der ikke giver mulighed for at handle så fleksibelt. I aftaleformen fastsættes prisen på el fleksibelt efter markedsprisen dag for dag.
For når det blæser meget falder prisen på vindkraft, når det regner i Norge kommer der mere el ud af turbinerne der oppe. Og da udbud og efterspørgsel fastsætter prisen på el, er der klare fordele i at holde øje med priserne og købe ind på det helt rigtige tidspunkt. Hos NOE anslås besparelse at være 5-10 % i forhold til selskabets fastprisaftaler.
- Vi er et forholdsvist lille forsyningsselskab og har derfor haft muligheden for at tilpasse produktet, så det passer til trenden. Og vi kan se, at kunderne har taget rigtig godt imod mulighederne i Måneds El, siger salgs og marketingchef ved NOE Energi, Svend Peter Vestergaard.