23948sdkhjf

Sensorproducent gjorde energieftersyn endnu bedre

To firmaer og to universiteter er gået sammen om at spare ressourcer og penge

En vuggestue i Aarhus midtby havde lige været igennem et energieftersyn. Så kom en håndfuld clamp-on IoT-sensorer fra firmaet Remoni i spil, og så kom endnu flere forbedringer frem i lyset. 

Sensorerne fik lov at sidde fjorten dag i vuggestuen, så der både kom data fra almindelige dage og weekenden, fortæller Bo Eskerod Madsen, opfinder og administrerende direktør i Remoni, til Electronic Supply.

Eftersynet med og uden de fjernaflæste sensorer stod DEM (Dansk Energi Management) for. Med god grund. For der er behov for faktabaserede beslutninger når det gælder energioptimeringer og -renoveringer, lyder det fra Jakob Nørby, som til daglig arbejder som markedsansvarlig for energirenovering ved DEM i Aarhus. 

To ugers test gav halvering
Formålet med vugestue-projektet var at genberegne besparelsespotentialet på blandt andet varmeautomatikken i bygningen. Sensorerne målte udvalgte temperaturer på fjernvarmerørene, som på overfladen ellers fungerede som de skulle. Målingerne viste således, at varmeanlægget ikke virkede efter hensigten: 

Udgangspunktet for projektet var med fokus på ventilationen i vuggestuen – som kun skulle køre i vuggestuens åbningstid. Men dette viste sig også mod forventning, ikke at være tilfældet. Efter at sensorerne blev sat op, er tilbagebetalingstiden for casen halveret. 

- Teknikken var der, men var ikke indstillet korrekt. Der skal meget små tiltag til for at spare energi, siger Bo Eskerod Madsen. 

To firmaer og to universiteter i samarbejde
Remoni-sensorerne – i vuggestuen blev anvendt typerne Powermoni til strømovervågning og Heatmoni til kontrol med varme – monteres på ydersiden af ledninger og rør, hvorfra de aflæser forbrug. IoT-sensorerne blev sat op som led i projektet E-snap. Det er støttet af Energistyrelsen, og ud over Remoni og DEM er også Aarhus Universitet (AU) og DTU med i projektet. 

- AU bygger modeller for bygninger ud fra data for at se, hvordan de kan styre bygningerne bedre. De manglede finkornet data til at deres modeller. Det levere vi og laver tilpassede brugergrænseflader, forklarer Bo Eskerod Madsen.

E-snap begyndte tidligere i år og fortsætter ind i 2019. Vuggestuen i Aarhus var første case. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118