23948sdkhjf

Danmarks Grønne Investeringsfond får Ørsted-chef med på holdet

Danmarks Grønne Investeringsfond opruster nu med tunge kræfter inden for vedvarende energi, når Jonas Bjaaland bliver en del af fonden pr. 1. november.

Jonas Bjaaland (43) kommer fra en lederstilling i M&A Valuation & Structuring hos Ørsted på deres Londonkontor, hvor han primært beskæftigede sig med køb og salg af land- og havvindmølleparker.

Jonas har også tidligere tilbragt en stor del af sin karriere hos Ernest and Young blandt andet som direktør for Corporate Finance.

- Jeg har i mere end 10 år arbejdet med køb, salg og finansiering af større infrastruktur projekter. Heraf de seneste fire år med et særligt fokus på grønne investeringer. Kendte teknologier såsom sol og vind har de seneste mange år været dem, der har fået mest fokus og dem som mange banker og institutionelle investorer er blevet mere komfortable med at investere i. Dette skyldes bl.a. de mange gode europæiske subsidieordninger, som var med til at støtte infrastrukturen bag teknologierne, samt initiativer såsom den forhenværende engelske Green Investment Bank, der var villige til at stille med risikovillig kapital. Men som jeg ser det, så er der stadig mange nye grønne teknologier, der har brug for risikovillig kapital, for at opnå samme skala og succes som de nuværende, siger Jonas Bjaaland.

Hos Danmarks Grønne Investeringsfond indtræder han i stillingen som erhvervskundechef og skal være med til at skabe gode finansieringsløsninger for de virksomheder, der arbejder med grøn omstilling, men er for risikobetonede til alene at kunne tiltrække kapital fra de traditionelle finansieringskilder.

Jonas Bjaaland har første dag i Danmarks Grønne Investeringsfond d. 1. november. Han er uddannet cand.merc fra CBS i International Business i 2005, 43 år og bosiddende med sin familie i Silkeborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112