Teknologisk forspring kræver mulighed for flere testpladser
I 2013 begyndte Vestas arbejdet med at få adgang til en kommerciel testplads i Vestjylland. Formålet var at teste kommende generationer af vindmøller. I 2018, flere mølleinnovationer senere, er tilladelsen fortsat ikke kommet, skriver Vindmølleindustrien i Megawatt/Nyt.
| Wind Energy Denmark 2018 Konferencen og udstillingen Wind Energy Denmark samler årligt den danske og internationale vindindustri og forskningsverden til diskussioner om innovation, teknologiudvikling og tættere samarbejde mellem den akademiske verden og industrien. I år afholdes Wind Energy Denmark i Hedensted hos Skagen Blade Technology, hvor mere end 35 sessioner bliver afholdt med over 100 talere. |
Ovenstående eksempel blev givet af Vestas’ teknologichef, Anders Vedel, ved åbningen af Wind Energy Denmark, der afholdes i disse dage i Hedensted.
Foran de 400 deltagere udlagde teknologichefen hvilke rammer, der er behov for, hvis Danmark skal fastholde sin globale førerposition inden for udvikling af vindmøller og -teknologi.
- Det er ikke muligt at undervurdere vigtigheden af testpladser. For nylig blev testcentrene i Østerild og Høvsøre udvidet, hvilket er vigtigt. Dog har vi også behov for adgang til test i kommercielle rammer, og behovet er voksende, sagde Anders Vedel og understregede hertil, at et fortsat dansk marked for land- og havvind samt stabile, ambitiøse rammer for forskningsbevillinger er essentielle for, at Danmark forbliver verdensførende inden for teknologiudviklingen.
- Der er mulighed for en række forbedringer af mulighederne for test i Danmark. Mange steder er kommuner interesserede i at lægge jord til kommercielle testvindmølleprojekter og i disse tilfælde skal adgangen til pladserne fremmes, eksempelvis gennem bonus til de kommuner der løfter opgaven. Min pointe her er meget direkte: Der er behov for en national strategi, der prioriterer muligheden for test af vindmøller, sagde Anders Vedel, og understregede samtidig, at den nuværende danske højdebegrænsning på 150 meter for landvindmøller, også kan sætte en stopper for at teste fremtidens møller i Danmark.
- Vindmøller i dag er over 150 meter. Hvis vi (i Danmark, red.) ikke kan opstille højere møller, så bliver vi nødt til at foretage vores test uden for Danmark.
Moden industri kræver fortsat forskning
Med energiaftalen fra før sommer er energimilliarden blevet genindført. Fra 2024 betyder det, at der årligt investeres én milliard i energirelateret forskning. I dag, og fremover, er det store spørgsmål, hvordan pengene skal fordeles, og ét spørgsmål går, ifølge Anders Vedel, igen og igen i denne forbindelse: Hvorfor skal en moden teknologi som vindenergi have tilskud?
Ifølge teknologichefen selv er svaret klart. Selvom Vestas investerer store summer i forskning, så er teknologiudviklingen og konkurrencen så hård, at der også er behov for offentlige investeringer.
En betragtning som Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, var enig i, i sit oplæg til hvordan Danmark bevarer sin førerposition på vindområdet.
- For få år siden handlede det om at være meget innovativ og modig ud fra en betragtning om, at vindmøller måske ville blive til noget. I dag ved vi, at grøn omstilling og vindmøller ér blevet til noget, og spørgsmålet er snarere om Danmark er med på det tog, når det forlader perronen, sagde Jens Joel.
- Rigtig mange lande har fulgt Danmarks eksempel og satser i dag på vindmøller. Hvis vi skal bevare vores konkurrencemæssige fordel, så skal vi konstant udvikle os og ikke stå stille, sagde Jens Joel og afsluttede:
- Mange af mine politiske kolleger anser vindmøller som en moden teknologi. Dermed ment, at behovet for at investere ikke længere er så stort. Der sker et skifte nu, da vi som politikere ikke længere skal give tilskud til vindmøllers produktion af strøm. Det betyder ikke, at vindmølleindustrien ikke skal have støtte. Det vil bare ikke længere være til produktion, men til forskning og udvikling.
Kilde: Vindmølleindustrien/MegawattNyt
