23948sdkhjf

Dansk solcelle-komet pudser fjerene

Direktøren går i børsnoterings-tanker

Der er seriøse overvejelser om en børsnotering hos selskabet Obton, der sælger solcelleparker til velhavende danskere.

I hvert tilfælde er selskabets stifter og direktør Anders Marcus gået i gang med at top-tune selskabet.

Det skriver Finans.

- Vi har fået en professionel bestyrelse ind, som skal give sparring for at gøre virksomheden klar til en børsnotering, siger Anders Marcus, stifter at Obton, der sidste år tjente 90 millioner kroner.

Den professionelle bestyrelse består blandt andet af den tidligere Formuepleje-direktør Esben Vibe samt Falcks gamle boss Allan Søgaard.

Selvom bestyrelsen nu er i stærkeste opstilling, og Anders Marcus allerede har taget ordet børsnotering i sin mund, så har selskabet altså endnu ikke besluttet, om man trykker på knappen.

Selskabet formidlede sidste år investeringsprojekter for 4 mia. kr. Det betyder, at selskabet står bag flere end 500 energiprojekter i Europa og forvalter aktiver for mere end 10 mia. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.882