23948sdkhjf

Helikoptere fjerner højspændingsmaster i sumpområde

Snart skal højspændingsmaster i et sumpområde ved Limfjorden fjernes med brug af en helikopter.

Det er Energinet.dk, der tager den nye og spektakulære metode i brug for at fjerne højspændingsmasterne i reservatet Vejlerne. Det skriver DR P4 Midt & Vest.

- Det er så vådt derude, at vi ikke kan bruge vores sædvanlige, kørende materiel, siger hovedprojektleder Sven Erling Rye fra Energinet.dk.

Før helikopteren sættes ind, sender entreprenøren mandskab ud i sumpene, som lægger de 30 meter høje master ned og skærer dem i stykker på op til et ton, som helikopteren så kan løfte ud af området.

Der er tale om en 50 år gammel højspændingsforbindelse, som nu skal skiftes ud.

Arbejdet forventes at gå i gang i januar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141