23948sdkhjf

Sidste krampetrækninger inden enderne mødes i Nørrekær Enge

Efter tre års forhindringsløb ser det nu ud til at den store vindmøllepark i Nørrekær Enge i på grænsen mellem Aalborg og Vesthimmerland Kommuner bliver til noget.

Lokalplanen for tilsammen 36 vindmøller er færdig for begge kommuners vedkommende, og begge steder ventes den endeligt vedtaget i ren politisk fordragelighed i denne måned.

Det skriver Nordjyske.

Energiselskabet Vattenfall ser også ud til at kunne afslutte to års forhandlinger om en aftale med de lokale borgere, der har kæmpet for at få mere ud af placeringen af møllerne i deres baghave end Vattenfall først havde lagt ud.

Samtidig åbnes der op for muligheden for, at få fire møller mere med i projektet.

Oprindeligt bestod det samlede projekt af 40 nye møller som erstatning for 13 ældre møller, som Vattenfall har i området. Næsborg Kirke nedlage veto, og fire møller blev siden pillet ud af projektet. Og det er de fire møller, der nu kan være på vej tilbage.

- Vi har aftalt et snarligt møde med stiftet for at tale om at få en eller flere møller tilbage igen. Bliver vi enige om det, skal lokalplanen ændres lidt, men det mener vi godt, at vi kan nå inden nytår, siger Uffe Bro (S), formand for Vesthimmerlands teknik- og miljøudvalg.

Anlægsprisen for møllerne på Nørrekær Enge er på over en milliard kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.689