På Ærø reguleres strømmen så den passer med belastningen
Af Den lille perle i det sydfynske øhav, Ærø, producerer mere strøm end øen reelt har brug for. Paradoksalt nok, så er Ærø alligevel nødsaget til at eksportere og importere strøm, for mønstret i indbyggernes strømforbrug passer ikke sammen med, hvornår energien produceres af de seks store vindmøller, der står opført ved den sydvestvendte kyst på øen.
Det problem skal et Interreg-projektet CarpeDiem med SDU som leadpartner nu råde bod på.
- Vores forbrugsmønster er simpelt: Vi bruger hovedparten af vor energi i løbet af to timer om morgenen, og så i løbet af tre timer om eftermiddagen. Vi har stort set ikke noget forbrug om natten. Det ville være optimalt at kunne optage og lagre noget af den energi, som vindmøllerne producerer om natten, hvor de ofte laver meget energi, og så bruge det senere, fortæller vedvarende energi koordinator, Jess Heinemann, fra Teknisk Afdeling ved Ærø Kommune.
Klog strøm
Forskningsprojektet skal hjælpe med til, at mest energi fra lokale energiproducenter skal bruges lokalt ved anvendelsen elektriske enheder – som elbiler, busser og elfærger - som batterier og et intelligent styresystem, som koordinerer og timer ladningen optimalt.
- Reelt set har vi et mismatch mellem produktions- og forbrugsmønster, når det kommer til energi. Det kan løses på to måder. Enten ved at lagre energien ved hjælp af f.eks. et stort eller flere små batterier eller ved at bruge det som vi kalder Low Shifting, fortæller projektleder Robert Brehm fra SDU Sønderborg og tilføjer:
- Vi har sammen med firmaet CBB Software og Techniche Hochschule Lübeck udviklet en chargecontroller, som ikke blot kan regulere strømforbruget, men også fungere som en kommunikationskanal mellem elektroniske enheder som f.eks. elbiler.
- Chargecontrolleren virker sådan, at den kan regulere strømmen, så det passer med belastningen. Det er det, vi definerer som Low Shifting. Samtidig viser de data vi har indsamlet, hvad der skal til for at gøre dette økonomisk rentabelt, siger Robert Brehm og tilføjer:
- Lagring af strøm er essentielt, det viser vore indsamlede data, siger Robert Brehm.
Teknologien er indtil videre testet i den tyske landsby, Dörpum.
Styrer uden om spidsbelastning
Ganske pudsigt, så kan en af el-nettets største udfordringer ende med at blive løsningen på problemet.
- Elbilerne bliver snart en del af vor hverdag. Når folk kommer hjem fra arbejde klokken 17.00 og sætter dem til at oplade, så vil der opstå en kæmpe spidsbelastning som vort nuværende elnet slet ikke er rustet til. Men hvis vi ser på elbilerne som mobile batterier, kan de rent faktisk blive en ressource i stedet for en belastning. Det kræver blot intelligent styring af strømmen, siger Robert Brehm.
Ved at aflæse forbrugsmønstre og input fra brugeren, så kan den tidligere nævnte chargecontroller regulere, hvor hurtigt elbilens skal lades.
- Hvis du for eksempel har en elbil, som stadig er 25 pct. opladet, når du kommer hjem og slutter den til laderen, så sørger den for, at opladningen bliver fordelt efter dit behov. Den ved for eksempel, at du skal hente unger fra gymnastik kl. 19, hvor du så skal bruge bilen, men at du derudover ikke skal bruge den før i morgen tidlig kl. 07.45, forklarer gruppen bag projektet.
Chargecontrolleren kan dermed styre hvor hurtigt, det er nødvendigt at oplade bilen. Dermed tages toppen af spidsbelastningsperioderne - strømmen anvendes på andre tidspunkter, hvorfor sandsynligheden for, at den strøm, der anvendes, er lokalt produceret, øges.
En chargecontroller kommer til
I første omgang skal der installeres måleudstyr, så forbrugsmønsteret kan analyseres, blandt andet i forhold til behov for lagring, samt for at klarlægge, hvornår der er spidsbelastninger på nettet. Siden kobles chargecontrollerne på.
- Chargecontrolleren skal kunne kommunikere med andre chargecontrollere, så de i samarbejde kan aflæse flere forskellige elbilers behov, sammenholde det med brugernes behov, og herefter finde frem til optimale opladningsniveau over en given tidsperiode, forklarer gruppen bag projektet.
Store perspektiver
Tilbage til vedvarende energi koordinator Jess Heinemann fra Teknisk Afdeling ved Ærø Kommune. Han ser store perspektiver i samarbejde med CarpeDiem-projektet.
- Enhver form for batteriteknologi og enhver form for lagring vil være godt for Ærø. Som det er nu, så sender vi grøn strøm væk, når vi har overskud, og så køber vi strøm, når vi har underskud. Vi ved reelt set ikke, hvor strømmen kommer fra – den kunne i teorien komme fra et kulværk i Tyskland, siger han.
Ærø kommune trådte ind i carpeDIEM-projektet, der er et dansk-tysk samarbejde, som netværkspartner i begyndelsen af 2018, og er nu gået med som reel partner i ansøgningen om forlængelse i demonstrationsperioden.
CarpeDiem-projektet er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
