23948sdkhjf

Alle vil købe én million elkunder

Bejlerne står i kø hos Forsyningstilsynet

Ørsted meldte i juni ud at man ønskede at afhænde elnetselskabet Radius og én million elkunder på Sjælland. Siden har interessen været overvældende stor.

Flere end ti mulige købere har meldt sig ind i kampen om elnetselskabet. Det fortæller Forsyningstilsynets direktør Carsten Schmidt til Berlingske Business.

Det betyder, at Forsyningstilsynet har siddet til bords med mulige købere og Ørsted ti gange siden sommer. Det har presset tilsynet lidt på tiden.

- Vi er blevet nødt til kun at sætte én time af til hver af de interesserede købere, for ellers ville det blive for meget. Der har været en meget stor interesse for at mødes, siger Carsten Schmidt.

Ørsted har ikke ønsket at kommentere på den store interesse og de mange potentielle købere. Administrerende direktør Henrik Poulsen har dog fornyligt slået fast, at man leder efter en god og ansvarlig ejer af Radius.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.134