23948sdkhjf

Budskab fra minister: Drop vindmøllerne i Lillebælt

Sønderborg Forsynings planer om at etablere en kystnær havmøllepark i Lillebælt mellem Helnæs på Fyn og Als har mødt megen modstand.

Så sent som i går gik en række fynske virksomheder ind i kampen mod havmølleparken.

Nu tager energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt bladet fra munden og opfordrer Sønderborg Forsyning til at droppe projektet, der har været mindst et par år under vejs.

- Jeg vil opfordre Sønderborg til at genoverveje om det her projekt skal gennemføres. Der er massive lokale protester, og jeg vil opfordre til, at man lytter til protesterne og overvejer om det er en god ide at gennemføre det her projekt, siger Lars Christian Lilleholt til TV2 Fyn.

Lars Christian Lilleholt siger endvidere, at det vil skade mulighederne for at gennemføre den grønne omstilling generelt, hvis protesterne siddes overhørig.

Afviser kritik
Borgmester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen afviser kritikken.

Han understreger, at der er udbredt opbakning til projektet, men også at der altid vil være en vis modstand mod større grønne anlægsprojekter som dette.

Han frygter dog, at det vil spænde ben for alle fremtidige projekter, hvis man skal opnå en 100 procents opbakning fra lokalbefolkningen.

Sønderborg Forsyning arbejder med to forskellige scenarier. Enten et med 40 møller på 4 MW eller 20 møller på 8 MW.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078