23948sdkhjf

Datacenter skal levere overskudsvarme til mindre varmeværk

Sæby Varmeværk har længe undersøgt, hvordan varmeproduktionen på værket kan gøres mindre afhængig af fossile brændsler.

For et år siden blev varmeværket så kontaktet af Gitte Jensen, der står bag ECO-Locaxion, der opererer inde for IT Housing.

Siden er det gået slag i slag og varmeværket har derfor sammen med ECO-Locaxion ansøgt Frederikshavn Kommune om at få lov til at opføre et datacenter på ejendommen Sølystvej 12 i Sæby.

Overskudsvarmen fra datacentret skal bruges af Sæby Varmeværk til opvarmning ved varmeværkets kunder (ca. 3500 parceller).

Varme og køl
Sæby Varmeværk og Gitte Jensen har i et år udviklet på projektet, der ud over datacenteret også omfatter køleanlæg og administrationsafsnit 

- Kølingen skal etableres i samarbejde med en varmeforsyning - herved udnyttes begge sider af varmepumpen optimalt – på den ene side leveres køling til datacenteret – og den anden leveres varme. Således bliver der tale om et stort teknisk anlæg til en ny CO2-fri varmeproduktion til Sæby Varmeværk – og som samtidig leverer køling til et CO-location datacenter.

Sådan skriver varmeværkets driftschef Pouli S. Rugholt i sin ansøgning til kommunen. 

Overskudsvarmen fra datacenteret skal altså erstatte en del af den naturgas, som Sæby Varmeværk i dag fyrer med, og supplere varmeproduktionen på varmeværkets 37.000 kvadratmeter store solfangerfelt. 

Kræver dispensation
Ejendommenpå Sølystvej blev i 2014 købt af Sæby Varmeværk, der dengang fik lavet en lokalplan, der sikrede varmeværket muligheden for at kunne etablere tekniske anlæg til alternativ varme- og energiproduktion på ejendommen.

Datacenteret skal placeres på et areal på ca. 100 m x 100 m i den nordvestlige del af ejendommen Sølystvej 12. Bygningen, der ønskes opført er på i alt 4.500 kvadratmeter med en totalhøjde på 9,5 meter.

Da det ansøgte byggeri placeres uden for lokalplanens byggefelt og også er højere end hvad den eksisterende lokalplan tillader, kræver byggeriet dermed dispensation fra lokalplanens §5.3.

Kommunaldirektøren i kommunen indstiller, at Plan- og Miljøudvalget på et møde den 4. december 2018 godkender de ansøgte dispensationer fra lokalplanen til opførelsen af det nye datacenter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094