23948sdkhjf

I Føns drømmer de om varmepumper og bølgeenergi

Føns Nærvarme - Danmarks mindste varmeværk - blev under stor bevågenhed indviet i 2015. 

Anlægget består af to 200 kW træflisfyrede kedler fra HDG Bavaria og forsyner i dag 47 husstande i Føns by, skriver Fyens.dk

Selvom anlægget kører upåklageligt på træflisen, så diskuterer bestyrelsen bag Føns Nærvarme forskellige former for vedvarende energi.

- Vi drømmer lidt om, at vi indenfor de næste par år kan få en varmepumpe op, siger kasserer Michael Rasmussen.

Han nævner også, at Føns Nærvarme har kig på alt fra solvarme, til bølgeenergi samt rør lagt ned i Føns Vig.

Bestyrelsen hos Føns Nærvarme, der består af fire af de otte frivillige, der på skift passer værket, har netop holdt et møde med kommunens tekniske direktør, Thorbjørn Sørensen, der også er foreningens klimarådgiver.

Parterne skal sammen undersøge, hvordan nærvarmeværket bliver endnu grønnere.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085