Ekspert: Sådan bliver solenergiens 2019
2018 var et begivenhedsrigt år indenfor solenergi.
Blandt andet blev der igen i både Europa og USA set nye rekordlave priser på de såkaldte Power Purchase Agreements (PPA) – nogle steder med priser så lave som $25 per megawatt time.
2018 var også året, hvor en række europæiske lande satte turbo på udbygningen af deres vedvarende energiproduktion. Ikke mindst Holland og Frankrig meldte deres intentioner ud om at udbygge solenergiproduktionen årligt med henholdsvis 6-8 GW og 4 GW.
Med sådan nogle markante milepæle kan det være svært at tro på, at solenergiens fremgang kan fortsætte i 2019, men det er ikke desto mindre, hvad soludvikleren, Obton, gør. Selskabets projektchef, Bent Hansen, peger på, hvilke tendenser vi kan forvente os i 2019.
Forudsigelse #1: Lagring i stor skala
- For at vedvarende energi skal kunne spille en afgørende rolle i fremtidens energisystem, skal der findes stadigt bedre løsninger på lagrings-udfordringen. Energilagring i stor skala er stadig i sin begyndelse i Europa, men vi bevæger os hele tiden langsomt mod en revolution, siger Bent Hansen, og peger på, at der på det amerikanske marked er kommet en række nye lagringsprojekter i 2018.
- Vi har endnu til gode at se rentable investeringsmuligheder indenfor energilagring, men jeg er overbevist om, at de vil komme, når batterieffektiviteten stiger, samtidig med at priserne falder, siger han.
Forudsigelse #2: Flere og flere PPA’er
Solenergien gør sig i disse år i stigende grad fri af afhængigheden af offentlig støtte. I fremtiden vil vi i stadigt større grad se eksempelvis virksomheder eller forsynings- og energiselskaber indgå såkaldte Power Purchase Agreements (PPA’er) direkte med udviklere af solenergiprojekter.
- Vi har allerede set flere eksempler på PPA’er i Spanien, der stadig er et af de bedste steder i Europa for solenergi på grund af den høje solindstråling. Disse aftaler direkte mellem aftager og udvikler vil vi stadigt se flere af 2019, siger han.
Han tilføjer, at den spanske regering har annonceret to energiauktioner inden 2020 på hele 3,9 GW. Til sammenligning blev der i hele perioden fra 2007-2012 kun tilføjet 4,4 GW nye vedvarende energiprojekter i Spanien.
- Efter et tilbageslag i 2013, virker Spanien nu indstillet på at droppe sin afhængighed af fossil energi og atomkraft, og det er ligeså betydningsfuldt som udmeldingerne i Frankrig og Tyskland, siger Bent Hansen.
Forudsigelse #3: Kan effektiviseringen fortsætte?
Markedet for solenergi er blevet forvænt med moduler, der fortsat bliver mere effektive, samtidig med at priserne på modulerne falder. For øjeblikket er modulpriserne i Europa historisk favorable på grund af handelskrigen mellem USA og Kina, men på et tidspunkt må vi regne med, at priserne vil stabilisere sig.
- Det er straks sværere at forudsige, hvornår den rasende udvikling i solmodulerne effektivitet begynder at klinge af. For øjeblikket er de såkaldte bifaciale solmoduler (der kan optage solenergi på begge sider af modulerne) ved at nå en pris, hvor de kan komme ind på mainstream-markedet. Det vil givetvis øge effektiviteten på solcelleprojekter i en rum tid endnu, fordi studier har vist, at bifaciale moduler giver op til 11 procent mere energi end konventionelle, siger Bent Hansen.
Forudsigelse #4: Effekten af Brexit
Selv ikke de, der følger britisk politik tæt, tør komme med et bud på, hvordan Brexit-forhandlingerne ender. Der er nok ingen tvivl om, at en såkaldt ”hård” Brexit, hvor EU og Storbritannien forlader hinanden uden aftale, vil få økonomiske konsekvenser for både Storbritannien og EU.
Samtidig er det allerede tydeligt på britisk politik, at Brexit-forhandlingerne er så enorme, at de overskygger de fleste andre politiske emner på dagsordenen.
- En rodet Brexit kan suge al politisk handlekraft fra andre emner – så som omstillingen af det britiske energisystem, siger Bent Hansen.
Forudsigelse #5: Det indre energimarked
Udfaldet af Brexit-forhandlingerne kan også få stor betydning for fremtiden af det europæiske energimarked. Medlemslandene i EU arbejder i retning af et mere integreret fælles energimarked – i stedet for nationale energimarkeder. Storbritannien importerer både gas og elektricitet fra EU, samtidig med at landet er transitland mellem det europæiske fastland og Irland.
- Ender Brexit-forhandlingerne uden en aftale, kan det betyde højere energiregninger til de europæiske forbrugere på grund af risikoen for handelsbarrierer på energiområdet. Både EU og Storbritannien har på dette område en fælles interesse i at nå frem til en aftale, så arbejdet med at integrere energimarkederne kan fortsætte, siger Bent Hansen.
På EU-niveau er medlemslandene kun meget forsigtigt begyndt omstillingen fra traditionelle nationalt centraliserede fossilt baserede energisystemer til et decentraliseret system på tværs af landegrænser, hvor vedvarende energi spiller en stadig større rolle. EU’s lovgivningspakke (Clean Energy Package) fra 2018 var et vigtigt skridt i den retning, og 2019 kan blive året, hvor det indre energimarked for alvor begynder at tage form.
- Det indre energimarked er en nødvendighed, hvis man vil sikre, at omstillingen fra fossilt baserede energisystemer til et energisystem baseret på vedvarende energi bliver så billig som muligt for forbrugerne, siger Bent Hansen.
