23948sdkhjf

Københavns Energi kan få gas udvundet på rensningsanlæg

Rensningsanlægget Lynetten vil fra 2012 producere naturgas, som skal sendes ud til de københavnske forbrugere.
Lynetten vil sende 700 m2 gas i timen ud i københavnernes gasnet.

Til formålet er anlægget ved at installere tre nye centrifuger, som skal gøre det muligt at udvinde mere gas fra københavnernes egne efterladenskaber. Større mængder slam fra rensningsanlægget kan dermed centrifugeres og placeres i såkaldte rådnetanke, hvor der udvindes metangas.

- Efter at gassen er blevet renset for blandet andet svovl, så kan den bruges direkte og være med til at erstatte naturgas, siger Peter Christiansen, driftsleder på Lynetten, til Ing.dk.

Mange anvendelsesmuligheder
I dag produceres en mindre mængde gas, som Lynetten selv anvender til opvarmning og til at tørre slam.

Forventningen til den nye produktion er 700 m2 gas i timen, som skal sælges til Københavns Energi. Anvendelsesmulighederne er dog langt bredere end gasnettet.

- Det kan også bruges til at lave fjernvarme, eller man kan bruge den til brændstof til biler, hvis man vil det, siger Peter Christiansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084