Ny fjernkølingsopgave til Thisted Varmeforsyning
Sparekassen Thy er den seneste af en række virksomheder, som har tilsluttet sig fjernkølingsnetværket i Thisted bymidte.
Der er tale om komfortkøling, som er med til at reducere CO2-udledningen, da kølingen i Thisted overvejende kommer fra vedvarende energi. Det betyder, at de 30 tons CO2 Sparekassen Thys bygning på Storetorv før brugte på køling, bliver kraftigt reduceret.
Fjernkøling med 70% mindre energiforbrug
Bag fjernkølingen, som kommer ind med den installerede fjernvarme, hvorfor der ikke er noget at se uden på bygningen, står Thisted Varmeforsyning.
I takt med, at den danske ejendomsmasse, der står for ca. 40 % af CO2-udledningen, bliver bedre og bedre isolerede, stiger behovet for køling. Fjernkøling reducerer energiforbruget med ca. 70 % i forhold til traditionel kompressordrevet køling.