23948sdkhjf

Lukning af Esbjergværket kan ende i juridisk krig

I et brev til Din Forsyning har Ørsted gjort gældende, at man vil lukke for det kulkraftfyrede Esbjergværket med udgangen af 2022.

Af samme brev fremgår det, at energiselskabet trækker sig fra samarbejdet om at finde en fremtidig varmeløsning i Esbjerg.

Det skriver JydskeVestkysten.

Udmeldingen fra Ørsted kommer efter at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt kort før jul lovede, at Din Forsyning kunne slippe for kraftvarmebindingen.

- Jeg synes, det er påfaldende. Nu har vi i to-tre år forsøgt at arbejde sammen med Ørsted om en løsning, og da vi ikke længere er tvunget til at rette ind efter, hvad Ørsted ønsker, så dropper de os. Hvis Ørsted holder fast i nedlukning med udgangen af 2022, så forestår der et juridisk slagsmål. Selvfølgelig er der ingen, der kan leve med, at 25.000 husstande i Varde og Esbjerg kommuner står uden varme, og det ved Ørsted også godt, at vi under ingen omstændigheder finder os i, siger borgmester i Esbjerg Kommune og tidligere direktør hos Din Forsyning Jesper Frost Rasmussen.

For kort tid at løbe på
Lukningen af værket med udgangen af 2022 giver ikke Din Forsyning tid nok til at have en ny fjernvarmeløsning på plads inden da.

- Vi regner med, at Ørsted lever op til forpligtelsen om fjernvarmeleverance i fem år efter myndighedernes tilladelse til nedlukning – dvs. som det ser ud nu, frem mod 2024, siger bestyrelsesformand for Din Forsyning Anders Linde i en meddelelse og fortsætter:

- Det vil give os gode betingelser for at træffe en optimal, fremtidssikret beslutning ud fra både effektivitets- og miljøhensyn til gavn for kunder og den grønne omstilling.

Ørsted har søgt Energistyrelsen om lov til at lukke Esbjergværket per 31. december 2022. Den tilladelse er dog ikke givet endnu.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11