23948sdkhjf

SolarElements skræddersyer solcelleanlæg til ikonisk bygning

Bygherre Kirk Property A/S har til sit hovedkontor Fjordenhus, der er tegnet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson og hans studio, valgt SolarElements som leverandør af det solcelleanlæg, der skal installeres på toppen af den ikoniske bygning, der er opført i Vejle Fjord.

Det skriver Fredericia Dagblad.

SolarElements har specialiseret sig i at skræddersy solcelleanlæg til bygninger og har blandt andet leveret et facade-anlæg til Hotel Scandic i Aarhus og et taganlæg til Dokk1 også i Aarhus.

Nu kan virksomheden snart føje Fjordenhus til kompetencekataloget, når man inden for en månedstid har installeret anlæg, der kommer til at skille sig ud på flere parametre.

- Fjordenhus ligger på havnen, og det betyder, at solcellerne vil være udsat for støv, skidt og mågemøg. Derfor skal de kunne holde til, at man går på dem og gør dem rene. Samtidigt er bygningen rund, og derfor duede det ikke med et gængs kvadratisk anlæg - også selvom man ikke kan se det, siger ingeniør og konsulent for Kirk Property A/S, Flemming Hoff.

Anlægget installeres som nævnt i løbet af den kommende måned.

Videoen er produceret af Poul Birk og er en lille præsentation af Fjordenhus

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094