Aarhus Vand har fuldstændig styr på struvitten
Af For fem år siden indviede Aarhus Vand et anlæg, der kan udvinde og omdanne fosfor fra spildevand til miljørigtig gødning.
Nu har Aarhus Vand skaleret op og indviet et langt større fosfor-genvindingsanlæg på Marselisborg Renseanlæg.
I et partnerskab med Herning Vand, Grundfos, Norconsult og Videncentret for Landbrug (SEGES) er det lykkedes Aarhus Vand at gøre fosfor i spildevand til en gødningsressource i stedet for et affaldsprodukt.
- Aarhus Vand har gennem en årrække arbejdet med at udvinde fosfor fra spildevand og var den første forsyningsvirksomhed i Norden, som både producerer og sælger fosfor udvundet af spildevand. Det nye og større anlæg er en videreudvikling, men udviklingen stopper ikke her. Udvinding af fosfor er et strategisk vigtigt indsatsområde og opprioriteres i Aarhus Vand de kommende år, fortæller direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder.
Ikke et kommercielt sigte
At Aarhus Vand kastede sig over fosfor-genindvinding til at begynde med skyldtes, at selskabet havde et problem med antallet af ukontrollerede udfældninger af fosfor i sine renseanlæg.
- Vores udgangspunkt var ikke kommercielt. Vi skulle løse et problem. At få fosfor udfældet af anlægget mere kontrolleret, end det havde været muligt hidtil, fortæller produktionschef hos Aarhus Vand, Claus Homann.
Derfor startede man i det små på Åby Renseanlæg. Det er altså det koncept, der nu har vokset sig større.
Ingen erstatning for fosfor
Fosforanlægget er altså som udgangspunkt en løsning på et problem, der kostede dyrt i reparationer af rør og anlæg. Men det er langt mere end det.
Det er nemlig et skridt på vejen til at imødekomme en kæmpe udfordring for Danmarks og resten af Europas fødevareproduktion.
Fosfor er en central byggesten for alle planter, dyr og mennesker – uden fosfor er der intet liv. Derfor er landmænd over hele verden afhængige af fosfor for fortsat at kunne forsyne verden med mad.
Men eksperter advarer om, at fosfor-ressourcerne er ved at slippe op. Ligesom olie er fosfor en naturlig, begrænset ressource. Men hvor olie kan erstattes med andre energikilder, så er der ingen erstatning for fosfor.
Fosfor kommer ind på renseanlæggene med spildevandet og må ikke udledes til vores udløb.
- Renseanlæggene fjerner fosfor ved at tilsætte jern eller aluminium og efterfølgende udfælde fosforen i slammet i en tungtopløselig forbindelse. Vi arbejder med at flytte en del af udfældningen over på struvit, så det kan udnyttes som værdifuld gødning, fortæller Claus Homann.
- Aarhus Vands nye anlæg er altså bygget over en kendt teknologi, som man inden for branchen har arbejdet med i mere end tyve år, men mere som et kuriosum end som en mulig løsning. Nu er det hevet op af posen ved denne ressourceknaphed, fortæller Claus Homann.
For 13 millioner fluid-bed-technology
På Marselisborg Renseanlæg har virksomheden Suez leveret teknologien, mens Stjernholm har installeret det anlæg, som gør det muligt at udlede struvitten og dermed fosforen fra spildevandet.
Det hele er bygget over en to-trinsproces.
Slammet på renseanlægget afvandes i første omgang og går fra 5 pct. i tørstof til 30 pct. Vandet, som presses ud af slammet, indeholder struvit, der udkrystalliseres på anlægget.
For at kunne skabe perfekte forhold for krystalliseringen af struvitten – og dermed udfældningen af fosfor – tilsættes kemikalier, magnesium og luft.
- Kernen i det er et antal reaktorer baseret på fluid-bed-technology med en opadgående strøm. Inden i svæver struvitten i vandstrømmen. På et tidspunkt er der så meget, at man høster det, og så står man med det færdige gødningsprodukt, siger projektleder Peter Balslev.
Rigtig mange besparelser
Med det nyinstallerede anlæg kan Aarhus Vand opnå 90 pct. fosforfjernelse fra det vand, der kommer ind i reaktoren. For Aarhus Vand er investeringen i anlægget på 13 millioner kroner til at overse. Også hvis man ser på den lange række af fordele, der næsten står i kø.
Der er rigtig mange besparelser i anlægget, og det er faktisk det, der betaler for investeringen.
Besparelserne kommer fra reduceret brug af energi i anlægget. Der er mindre brug af kemikalier til fjernelsen af fosfor samt mindre brug af transport på grund af reducerede mængder af overskudsslam.
- Samtidig undgår vi den interne belastning. Hvis man ikke har fokus på at udfælde fosforen, så kan man få ukontrollerede udfældninger, hvilket kan give nedbrud på pumper, rør og kedler og sætte sig som et struvit-lag, der er lige så hårdt som cement, fortæller Peter Balslev.
Det kører ikke helt endnu
Rent mekanisk og hydraulisk kører anlægget i Aarhus, men procesmæssigt skal det køres ind, og det tager lidt tid.
- Det skal indkøres i samarbejde med renseanlægget for at undgå de ukontrollerede udfældninger. Struvitten og dermed fosforen udskilles fra slammet til vandet. Det skal udskilles ét sted og kun ét sted. Det tager et halvt til et helt år at få det indkørt, fortæller Peter Balslev.
Når Aarhus Vand har fået anlægget kørt helt i stilling, vil man kunne videresælge fosforen som gødning til de danske landmænd og fødevareproducenter.
(Videoen er produceret af Suez)
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
