Endnu et år er for alvor skudt i gang, og i 2019 går i vi ind i et spændende år med mange vigtige beslutninger. Vi afventer, at statsminister Lars Løkke Rasmussen udskriver valg til Folketinget, og vi ved, at Europaparlamentsvalget afholdes den 26. maj.

I Dansk Solcelleforenings optik er de to valg mere spændende end nogensinde – for klima og miljø er på vælgernes og politikernes dagsorden som aldrig før. I en måling foretaget af Wilke for Policy Watch fra januar i år, hvor 1.021 danskere er blevet spurgt om, hvilke dagsordener de mener, EU-parlamentarikerne skal have fokus på i forbindelse med valgkampen forud for Europaparlamentsvalget, svarer hele 50 pct., at klima er den vigtigste dagsorden, mens 39 pct. peger på miljø.

Også når det drejer sig om vores nationale politik, er vælgerne mere optagede af den grønne dagsorden end nogensinde før. I en måling fra juni 2018, foretaget af Gallup for Berlingske, pegede 34 % af respondenterne på klima- og miljøpolitikken som en af de vigtigste områder, de helst så, at en kommende regering vil fokusere på – hvilket placerede miljø og klima på en tredjeplads over vælgernes foretrukne dagsordener, kun toppet af flygtninge- og indvandrerpolitikken samt den sundhedspolitiske dagsorden.

Det er utroligt glædeligt, at den danske befolkning er optaget af de problemer, vi står over for på klima- og miljøområdet – og ikke mindst at sikre, at de politikere, vi får valgt ind, har ambitioner om at finde bæredygtige løsninger.

I Dansk Solcelleforening ser vi selv en række dagsordener, som vi håber, kandidaterne – både til Folketingsvalget og Europaparlamentsvalget – vil sætte i højsæde. Dagsordener, som vi bliver nødt til at tage op, hvis vi vil sikre en reel grøn omstilling, og at Danmark bliver et lavemissionssamfund i år 2050, som parterne bag den brede energiaftale har fremsat en ambition om.

Regulatoriske barrierer hindrer den grønne omstilling
Hvis det skal kunne lade sig gøre, er det altafgørende, at vi sikrer, at de teknologier vi har til rådighed for at sikre en grøn omstilling rent faktisk bliver taget i brug af både privatpersoner, institutioner og virksomheder. Virksomhederne og forbrugerne er parate til at lave omlægninger til mere bæredygtige energikilder, men de politiske rammevilkår sætter begrænsninger for- og udfordrer det danske marked for solceller.

F.eks. for privatpersoner eller kommuner, som ønsker at omlægge til solenergi for at kunne producere til eget forbrug, men som anklages for blot at ville spare på elafgiften – frem for at blive opmuntret og tilskyndet fra politisk hold, som er tilfældet ved andre energisparende tiltag.

Dansk Solcelleforening opfordrer til, at der fra politisk hold udtænkes langsigtede og ambitiøse strategier. Hvis vi har en ambition om at leve op til visionen om en fremtid, der er 100 % uafhængig af fossile brændstoffer, bør vi tænke langsigtet – også selvom det på kort sigt kan koste os lidt på kistebunden i form af provenutab her og nu.

Lad landbruget gå forrest i den grønne omstilling
En anden dagsorden, som vi i Dansk Solcelleforening håber, politikerne vil rejse i forbindelse med de to valg er, hvordan landbruget kan bidrage til den grønne omstilling. Danmark er og bliver et landbrugsland. Det er en del af vores økonomiske, kulturelle og nationale DNA. Og på trods af landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi var 62 pct. af vores land i 2017, ifølge Danmarks Statistik, opdyrket med landbrugsafgrøder, hvilket placerer os langt højere i landbrugsareal end både de andre nordiske lande – Sverige, Norge, Island og Finland – samt Tyskland og Holland, som vi ofte sammenligner os med.

Der ligger derfor et kæmpe potentiale og mulighedsrum for at skabe nogle reelle resultater for vores klima, hvis omlægningen til bæredygtige energikilder i langt højere grad tænkes ind i ambitionen om et effektivt og moderne landbrug. I de seneste analyseforudsætninger for Energinet vurderer Energistyrelsen, at Danmark vil have 8.000 MW solcelleanlæg i år 2040. Det svarer til 9.000 hektar landbrugsjord, hvor solceller kan installeres på store tagflader og braklægningsjorde, til gavn for både landmænd, samfundet og ikke mindst klimaet.

Hvis det skal lykkes, kræver det dog, at både politikerne, landbruget og vi fra industriens side sætter nogle ambitiøse mål for udbredelsen af solenergi, som vi sammen kan arbejde henimod. Vi er glade for, at det med de seneste års nedadgående prisudvikling på solcelleområdet kun er ambitionerne, der sætter grænsen for den grønne omstilling – og vi ser frem til at bidrage til de kommende debatter med saglig viden og inspiration til, hvordan solen for alvor kan bringe lysere tider for vores klima.

Artiklen er en del af temaet Klumme.