SK Forsyning vinder retssag
SK Forsyning har netop vundet retssag over firbernetselskabet Fibia.
Sagen drejer sig om at Fibia tilbage i 2008 beskadigede nogle kloakrør, da man skød kabler til fibernet igennem dem, hvilket har medført at de lettere stopper til.
SK Forsyning forsøgte i første omgang at indgå en aftale med Fibia. Da det ikke lykkedes måtte selskabet stævne Fibia.
Fibia og entreprenøren MT Højgaard forsøgte i retten at påberåbe sig den tre-årige forældelsesfrist, der er i denne slags sager. Det afviste retten.
SK Forsynings datterselskab skal have godt 63.500 kroner, som er det beløb selskabet har krævet til dækning af skaderne på kloakrørene på Ternevej i Svenstrup i Slagelse Kommune.