400.000 københavnere drikker vand med rester af nyopdaget stof
Et nedbrydningsprodukt efter en svampegift har på under et år udviklet sig til den værste forurening af drikkevandet i hovedstaden i nyere tid.
Hofor, som er ejet af otte kommuner i hovedstaden og leverer vand til cirka en million borgere i hovedstadsområdet, kan nu konstatere, at dimethylsulfamid (DMS) kan måles i hanerne hos omkring fire ud af ti kunder. Det skriver Ingeniøren.
- Det er det værste enkeltstof, vi har haft i hovedstadsområdet, siger sektionsleder Ann-Katrin Pedersen fra Hofor til Ingeniøren.
Det særlige ved DMS er, at det er så udbredt i hovedstadsområdet, at det ikke blot findes i selve vandboringerne, men altså også kan måles i vandet, som bliver sendt fra vandværkerne ud til borgerne. Selv om stoffet er ufarligt i de aktuelle koncentrationer, er det dermed en afvigelse fra det rene drikkevand, der ellers findes i hovedstaden.
- Lokalt kan der også være andre pesticidrester i enkelte boringer, men mængden er så lav, at vi ikke kan måle det i det vand, der bliver sendt ud fra vandværket. Vi har intet, der kan sammenlignes med DMS, understreger Ann-Katrin Pedersen over for Ingeniøren.
Hofor har cirka 500 vandboringer fordelt på 14 vandværker, der i alt leverer 54 millioner kubikmeter vand om året. I løbet af det seneste års tid har Hofor taget prøver for DMS i de fleste af boringerne. Den nuværende opgørelse viser, at 41 pct. af vandet er forurenet med DMS.
Cirka 5,5 pct. af boringerne leverer endda vand med DMS i koncentrationer over den politisk fastsatte grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter. Og det er vel at mærke, efter at Hofor har måttet lukke mellem fem og ti af de værst ramte boringer.
Ann-Katrin Pedersen understreger, at når først vandet forlader vandværkerne, så overholder det myndighedernes krav og holder sig under grænseværdien. Derfor er der ingen sundhedsfare ved at drikke det.
Det skyldes, at Hofor styrer indvindingen og sørger for, at vand fra de værst ramte boringer bliver fortyndet med rent vand fra andre boringer.
- I vores optik er det den bedste måde at gøre det på. Der findes ikke alternativer til at fjerne DMS fra drikkevand, fremhæver Ann-Katrin Pedersen til Ingeniøren.
Den mest hyppige rensemetode, som bliver benyttet på andre værker med pesticidforurening, er aktivt kul, men det fjerner ikke DMS.
Selv om der for første gang er pesticidrester i københavnernes drikkevand, lever det altså op til myndighedernes krav.
- Men vandet er per definition ikke rent. Vores mål er, at det igen på sigt skal blive rent. Det kræver jo, at man kun tillader at bruge stoffer, som bliver nedbrudt i naturen, argumenterer hun over for Ingeniøren.
DMS i drikkevandet kan skyldes to forskellige anvendelser. Den ene er som pesticid mod svampeangreb i frugt- og bæravl, som der ifølge vandværkernes brancheorganisation, Danva, har været meget af i områderne rundt om byerne.
Moderstoffet, tolylfluanid, blev forbudt som pesticid i 2010, men både det og et andet moderstof, dichlofluanid, er stadig tilladt som svampedræbende middel i maling og træbeskyttelse i EU.
- DMS er den voldsomste forurening af drikkevandet, vi har haft, og vi håndterer den. Men vi håber også, at det giver anledning til, at man kigger meget nøje på at udfase stoffer, som ikke bliver nedbrudt i naturen, og er meget omhyggelig med godkendelse af nye stoffer, så vi ikke igen står med et problem om 30 år, når de er nået ned til grundvandet og til vores efterkommere, siger Ann-Katrin Pedersen til Ingeniøren.
Endnu er der intet landsdækkende overblik over, hvor udbredt DMS er i drikkevandsforsyningen.
