Egenkapitalen tabt i Green Wind Energy
Green Wind Energy ventes at blive taget under konkursbehandling.
Det er konklusionen i rekonstruktionsplanen for Green Wind Energy udarbejdet af advokat John Sommer Schmidt og statsautoriseret revisor Henry Heiberg. De to har været henholdsvis rekonstruktør regnskabskyndig tillidsmand siden selskabet blev taget under rekonstruktionsbehandling d. 10. maj 2011.
- Selskabets egentlige aktivitet er via en datterselskabsstruktur at eje ejerandele i tyske vindenergiselskaber, og målet for rekonstruktionen er at sikre værdien af disse. Dette forventes mest hensigtsmæssigt at kunne gøres ved et frasalg af datterselskabet. Således forventes koncernens virksomhed ikke at blive videreført i det nuværende holdingselskab, og efter frasalg af virksomheden er det forventningen, at Green Wind Energy A/S tages under konkursbehandling, hedder det i forslaget til rekonstruktionsplanen.
Det fremgår endvidere, at planen for rekonstruktionen af Green Wind Energy er således en hel eller delvis overdragelse af selskabets aktiviteter.
Green Wind Energy er moderselskab for Green Wind, Green Wind Renewables og GW Management.