23948sdkhjf

Lilleholt udpeger medlemmer til ekspertråd om geotermi

Formand for det nye ekspertråd bliver energichef Søren Berg Lorenzen fra Frederiksberg Forsyning.

Rådets opgave bliver at foretage økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer.

Ekspertrådet består af en formand og op til fem andre medlemmer, der udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren for en fireårig periode.

Risikoafdækningsordningen er en frivillig ordning for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer. Formålet er at fremme udnyttelsen af geotermisk energi, ved at rettighedshavere af geotermitilladelser har mulighed for at ”forsikre” sig mod den økonomiske risiko, der er forbundet med geotermiske boreprojekter.

- Vi har med ordningen skabt bedre rammer for geotermiprojekter, som jeg er sikker på vil give udnyttelsen af geotermi i Danmark et skub fremad og øge geotermiens bidrag til den grønne omstilling. Det er glædeligt, at ekspertrådet er nedsat, og at rådet nu kan påbegynde sit arbejde, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Udover formand Søren Berg Lorenzen, er medlemmerne af rådet følgende: Mikael Erlström, forsker ved Sveriges geologiska undersökning og adjungeret professor ved Lunds Universitet, Bénédicte Crapez, HSE-rådgiver, boring og brønde hos Arbejdstilsynet, Birgitta Jacobsen, administrerede direktør hos Nordsøfonden, og Uffe Bro, bestyrelsesformand for Dansk Fjernvarme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093