23948sdkhjf

Er du klar over, at du drikker vand med pesticider?

Mange forbrugere er i forbindelse med en ny hverve-kampagne fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) blevet mødt med spørgsmålet: Er du klar over at du drikker vand med pesticider i?

Det er problematisk, fordi det kan rokke ved forbrugernes tillid til drikkevand fra hanen, skriver Danske Vandværker i en pressemeddelelse.

Hverve-kampagnen er kommet Danske Vandværker for øre ved at bekymrede forbrugere landet over har kontaktet deres vandværk og fortalt, at de er blevet ringet op af repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, som begyndte samtalen med ordene: Er du klar over, at du drikker vand med pesticider?

Senere er samtalen drejet hen mod et eventuelt medlemskab af DN.

Vi er udfordrede nok
Det er netop indgangsbemærkningen, at Danske Vandværker finder meget problematisk, fordi DN på den måde fastslår, at alle vandværker har problemer med pesticider.

- Jeg mener, at DN skal holde sig til fakta, og mange af de steder i landet, hvor de ringer rundt, er der absolut ingen problemer med pesticider i drikkevandet, siger direktør Susan Münster, som er ked af sagen.

- Jeg vil gerne tænke på DN som en samarbejdspartner. Vi har meget tilfælles omkring rent drikkevand, men jeg synes ikke om den måde, de agerer på i denne sag. Der er absolut ingen grund til at gøre alle forbrugere bekymrede på den måde. Vi er udfordret nok omkring tilliden til vand fra hanen, og en sag som denne hjælper absolut ikke på tilliden, fastslår hun.

Ikke hensigten
Danske Vandværker har kontaktet DN om kampagnen.

- I DN arbejder vi for at sikre vores drikkevand. I vores kommunikation har vi været meget klare på, at man i Danmark trygt kan drikke vandet fra hanen. Derfor er vi også ærgerlige over det her. Det beklager jeg virkelig – det er bestemt ikke vores hensigt at skabe utryghed, siger Tina Sand Knudsen, som er projektleder hos DN.

Hun har nu været i kontakt med DNs telemarketingbureau og indskærpet, at de holder sig til det, der er aftalt. Hun oplyser, at bureauet har lovet at ændre praksis og har præciseret overfor medarbejderne, hvordan DN ønsker at blive repræsenteret fremover.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094