Seaborg vil have skibsfarten over på A-kraft
Af Den danske teknologivirksomhed Seaborg vil i 2025 kunne erstatte totaktsmotoren i skibe med en atomreaktor i nogenlunde samme størrelse.
- Sagen er fuldstændig enkel. Hvis skibsfarten vil gøre alvor af sine hensigtserklæringer om at blive CO2-neutral, er der tre veje: Biobrændstof, syntetisk brændsel eller atomkraft. Men hvis vi skal have nok til skibsfarten, så har vi ikke nok biomasse på jorden, og vi kan ikke producere syntetisk brændsel uden atomkraft, lyder det fra Troels Schönfeldt, CEO i Seaborg Technologies til Energy Supplys søstermedie Søfart.
Hos Seaborg er man klar over, at dét at få et dansk rederi til at udtale sig begejstret og entusiastisk om atomkrafts som fremtidens drivmiddel i skibsfarten er nogenlunde lige så svært som at genindføre træskibe i linjefarten.
- Vi gør os ingen som helst illusioner om, at rederierne vil omfavne os proaktivt og allerede i dag tænke atomkraft ind i deres planer for fremtidens skibe. Vores vurdering er, at vi skal ti år ud i fremtiden, før det vil være gået op for størstedelen af branchen, at dens klimamål ganske enkelt kun kan blive til virkelighed, hvis den satser på atomkraft, siger Troels Schönfeldt.
Han fortsætter:
- På det tidspunkt vil vi kunne levere en driftssikker reaktor i en fyrrefods-container, som kan monteres direkte i skibet og som kan levere energi nok til skibets drift i 12 år. Prisen på brændsel vil ligge under 50 mio. dollars for 12 år.
| FAKTA: Ny reaktorteknologi til skibsfarten Seaborg Technologies fokuserer på en teknologi med en flydende salt-reaktor. En opdateret version af en smeltet salt-reaktor kan blive et billigere og mere sikkert alternativ til gængs atomkraft. Reaktoren kan bygges i en mindre udgave uden at miste effektivitet, og den behøver ikke så meget beton og stål som sikkerhed, fordi salt kemisk indkapsler de farlige materialer, så de ikke har nogle spredningsmekanismer i vand eller luft, selv i de alvorligste uheld. Det mere effektive design gør, at der bliver mindre affald i sidste ende. Fidusen er at opløse atomaffaldet i smeltet salt i stedet for at bruge brændselsstave. Smeltet salt har et kogepunkt over 1400° C - langt over reaktortemperaturen. Den høje temperatur gør også energiudvindelsen mere effektiv, og derved får man mere ud af sin brændsel - et stort containerskib kan sejle i 12 år for under 50 mio. dollars i brændsel. Der er tale om en fissionsreaktor, der fungerer derved, at uranbrændstof bliver opløst i flydende salt. Saltet reagerer med de radioaktive salte, som via temperatur udvidelse stabiliserer processerne i reaktoren, og sikre, at kædereaktionen ikke kan løbe løbsk. Hvis alt går galt, så slukker processen sig selv, og saltet størkner og opfører sig som sten i naturen. Der skabes ikke nogen højtryksdamp som i en traditionel kernekraftreaktor. Teknologien blev oprindelig udviklet efter 2. Verdenskrig og havde sin storhedstid i 1960’erne, hvor mange tusinde amerikanske og kinesiske forskere arbejdede på at kommercialisere teknologien. Det hele løb dog ud i sandet, da datidens teknologi ikke kunne overkomme visse tekniske barrierer |
