Fjernvarmen er ved at udfase de fossile brændsler. De grønne alternativer hedder blandt andet solvarme, store varmepumper, geotermi, biomasse og industriel overskudsvarme.

I dag leverer 40 virksomheder overskudsvarme til fjernvarmenettet. Deres bidrag udgør omkring 4 procent af den samlede fjernvarmeproduktion i Danmark. Beregninger viser, at overskudsvarme har et potentiale på at dække omkring 20 procent af vores samlede fjernvarmeproduktion.

Regeringen og Skatteministeriet arbejder på en ny afgiftsmodel for overskudsvarme med en fast afgift. Argumentet er, at afgiften skal sikre, at virksomheder ikke producerer såkaldt ”falsk overskudsvarme”, hvor virksomheder skulle sætte gang i kedlerne alene for at producere mere energi for at tjene på leverancen af spildvarme.

Hvis regeringen og Skatteministeriets forslag til en ny afgiftsmodel for overskudsvarme gennemføres, risikerer fjernvarmesektoren at droppe nye projekter med overskudsvarme og muligvis også eksisterende.

Og både nuværende og kommende overskudsvarmeprojekter risikerer ikke at kunne konkurrere med alternativ varmeproduktion i fjernvarmen. I takt med at fjernvarmen omstiller til grøn forsyning, bliver det vanskeligere at få økonomi i overskudsvarmeprojekter, der vil blive ramt af en høj afgift.

Regeringen og Skatteministeriets forslag tager udgangspunkt i en konstrueret virkelighed, hvor staten taber henved 200 mio. kr., hvis de nuværende regler fortsætter. Ministeriet antager store tab fra overskudsvarmeprojekter, hvor varmen foræres væk (datacentre), tabte indtægter fra at overskudsvarme presser kulvarme ud samt tab fra industriens motivation til at producere mere falsk overskudsvarme. Realiteten er dog en anden. Kul skal ifølge energiaftalen afvikles inden 2030, og de store byer har planer om CO2-neutralitet inden 2030. Også i provinsbyerne forventes en omstilling fra typisk naturgasbaserede varme- og kraftvarmeværker til store varmepumper suppleret med biomasse. Endelig er affaldssektoren på vej til langt mere genanvendelse af især de fossile restdele af affaldet.

Det betyder, at overskudsvarme i fremtiden i givet fald vil fortrænge biomasse, lidt affaldsvarme og varme fra store varmepumper og/eller små biokedler. Overskudsvarmen vil derfor ikke i fremtiden udkonkurrere fossil varme, fordi den under alle omstændigheder bliver afviklet. Biomasse vil blive den dominerende forsyningsform i 2030. Staten risikerer derfor at tabe provenu, hvis der ikke findes en intelligent afgiftsmodel for overskudsvarme.

Derfor foreslår vi, at vi indfører en certifikatbaseret aftaleordning for overskudsvarme. Det vil kunne sikre et både lavere energiforbrug og at kun uundgåelig overskudsvarme fra industrielle processer udnyttes i fjernvarmen.

Og en ny, intelligent afgiftsmodel bør designes, så overskudsvarme fastholdes i de eksisterende projekter, samt at nye projekter med overskudsvarme fremmes. Hvis en ny afgiftsmodel bliver tilstrækkelig attraktiv, vil fjernvarme kunne udnytte mere overskudsvarme, der primært vil fortrænge afgiftsfritaget biomasse, og staten vil herudover få et mærkbart provenu på elvarmeafgiften. Det skyldes, at hovedparten af den fremtidige udnyttelse af overskudsvarme vil ske med store, eldrevne varmepumper til leverancer til fjernvarmen.

Her er datacentre er et godt eksempel. Potentialet er stort. Energistyrelsen vurderer, at elforbruget til datacentre kan være 17 procent af elforbruget i 2030. Elforbruget til servere i datacentre vil blive til varme, der kan bruges i fjernvarmen.

Det kan lade sig gøre, men det kræver, at Skatteministeriet løfter blikket fra ensporede Excel-ark og kigger på helheden.

Artiklen er en del af temaet Klumme.