23948sdkhjf

Ørsteds efterkommere maler stor uenighed med Ørsted op

Ved Sø- og Handelsretten har advokat Jens Jakob Bugge fra Horten taget ordet tirsdag morgen for at få havvindmøllegiganten Ørsted til at skifte navn.

Han repræsenterer syv efterkommere af H.C. Ørsted, og de er langt fra tilfredse med, at Ørsted valgte lige deres navn i 2017.

Sagen er udløst af, at Dong Energy skiftede navn til Ørsted. Det gjorde selskabet uden at spørge efterkommerne af den danske videnskabsmand, der opdagede elektromagnetismen.

- Høje Sø- og Handelsret. Det er en ganske omfattende sag. 

- Der er jo ingen større tvist om fakta i denne her sag. Men der er tale om en lang række principielle uenigheder om mange regelsæt, der skal afklares.

- Parterne er uenige om rigtig meget og om rigtigt mange elementer i sagen, siger Jans Jakob Bugge.

Juridisk vil det blive afgørende, om navneloven fra 2006, der beskytter navne med under 2000 bærere, eller praksis fra Patent- og Varemærkestyrelsen om navne bestemmer.

Omkring 1200 personer bærer navnet Ørsted, og hvis navneloven styrer, så må man ikke tage det. Gælder praksis fra Patent- og Varemærkestyrelsen, så er kun navne med omkring 30 bærere eller færre beskyttet.

Men lige Ørsted er et specielt navn på grund af H.C. Ørsteds store indflydelse på videnskaben.

- Det skal behandles, om det gør en forskel, at Ørsted har sagt, at man er inspireret af H.C. Ørsted. Hvor kendt han var, og om det gør en forskel?

- Og det skal behandles, hvilken betydning det har, at Ørsted også er et geografisk navn. Eksempelvis H.C. Ørstedsvej eller H.C. Ørsteds Gymnasiet. 

- Det er også navnet på videnskabelige institutter, en teknisk måleenhed og sågar en satellit, siger Jens Jakob Bugge.

Et andet eksempel er H.C. Ørstedsværket, der er ejet af Ørsted.

Sagen ved Sø- og Handelsretten kører tre retsdage. Hvis Ørsted taber sagen forventes den at blive taget videre til en højere instans.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126