23948sdkhjf

Klimaministeren udpeger Ungeklimarådet

Efter at næsten 400 unge har ansøgt om en plads, har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt sat navne på de 10 unge mennesker, der skal udgøre Ungeklimarådet.

Ministeren har valgt at give Den Grønne Studenterbevægelse og Dansk Ungdoms Fællesråd en plads hver i rådet. Derudover er otte medlemmer udpeget fra den offentlige ansøgningsrunde.

Medlemmerne, der er mellem 18 og 29 år, bliver som udgangspunkt udpeget for en etårig periode.

- Den overvældende interesse for Ungeklimarådet har bekræftet mig i, at det er vigtigt, at vi får inddraget de unge i arbejdet med at finde fremtidens klimaløsninger. Det store ansøgerfelt har samtidig givet mig mulighed for at sammensætte et yderst kvalificeret Ungeklimaråd, som jeg forventer mig meget af, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Monica Skadborg, der er ungdomsdelegat ved FN for klima og miljø, udpeges til formand for Ungeklimarådet. De øvrige medlemmer, der både tæller gymnasieelever, universitetsstuderende og faglærte, kommer fra hele landet og har forskellige indgangsvinkler til den fælles udfordring. 

- Det har været vigtigt for mig, at der er mange forskellige perspektiver repræsenteret i rådet. Det, tror jeg, giver den bedste debat og i sidste ende de bedste løsninger. Jeg vil gøre mit for, at Ungeklimarådet får de bedste rammer for at komme med deres input til mig - vi skal passe på med ikke at hæmme iderigdommen ved at sætte vores vanlige rammer ned over arbejdet, siger ministeren.

Ministeren har i dag afholde det første møde med Ungeklimarådet, der derefter igen kan mødes i løbet af foråret for at udarbejde deres input til ministeren.

Medlemmer af Ungeklimarådet

Monika Skadborg, 25 år fra København, formand (Dansk Ungdom Fællesråd)

Birk Skyum, 26 år fra Aarhus (Den Grønne Studenterbevægelse)

Sofie Winge-Petersen, 20 år fra Silkeborg

Nina Möger Bengtsson, 23 år fra København

Iben Krog Rasmussen, 26 år fra København

Henrik Schneider Jensen, 27 år fra Fredericia

Nikolaj Bang Høfler, 17 år fra Frederikshavn

Martin Collignon, 26 år fra København

Mads Raastrup Søndergaard, 24 år fra Odense

Mathias Hansen, 21 år fra Bagsværd

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063