23948sdkhjf

Aalborg haster 124 hektar solcelleanlæg igennem

Tre solcelleanlæg i Aalborg Kommune skulle gerne nå at komme med i runden for teknologineutrale udbud til november. Derfor skal planlægningen af anlæggene speedes gevaldigt op, skriver Nordjyske.

Tidspresset indebærer, at planlægningen af tre solcelleprojekter får lov at tyvstarte i forhold til den overordnede planlægning for arealer til produktion af vedvarende energi i kommunen.

På by- og landskabsudvalgets møde torsdag skal politikerne behandle forvaltningens indstilling om, at arbejdet med at bringe det planmæssige grundlag for solcelleanlæg ved Sønderholm, Simested og Milbakken på plads indledes allerede nu – altså inden der foreligger en samlet kommuneplanlægning på området.

For at deltage i de teknologineutrale udbud kræves det nemlig, at plangrundlaget for et projekt er endeligt godkendt af byrådet.

Det er pres fra landmænd og projektudviklere, der får forvaltningen til at tage planlægningen op allerede nu.

29, 18 og 77
De tre solcelleprojekter, der er tale om, er placeret henholdsvis ved Sønderholm i det vestlige af Aalborg Kommune, ved Simested også i den vestlige del af kommunne og ved Milbakken i den nordlige del af kommunen.

Ved Sønderholm er det tanken, at solcellerne skal opsættes på et 29 hektar stort areal, der omslutter et eksisterende solfangeranlæg på 1,6 hektar, der producerer varme til byens varmeværk.

Anlægget ved Simested er på 18 hektar og skal opsplittes i to.

Også ved Milbakken, hvor ansøgningen omhandler hele 77 hektar, er der tale om et anlæg splittet op i to.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079