23948sdkhjf

Grøn dansk energi over Sfinksen

Egypten bliver partnerland nummer 15 i Energistyrelsens række af bilaterale samarbejder.

Samarbejdet vil fokusere på at sikre mere vedvarende energi i det egyptiske energisystem, og skal hjælpe Egypten med at nå sin målsætning om at øge andelen af vedvarende energi i elforbruget fra 9 pct. til 43 pct. inden 2035.

Med en befolkning på ca. 100 millioner mennesker og en årlig befolkningsvækst på 2,5 procent, er fokus på energi afgørende for at sikre forsyningssikkerhed og udvikling i Egypten. Landets mål er eksempelvis at øge andelen af vedvarende energi i elsektoren til 43 pct. i 2035 fra de nuværende 9 pct. Egypten vil desuden også mindske sit klimaaftryk ved at reducere brugen af fossile brændstoffer i el-produktionen til 49 pct. i 2030. I dag er mere end 90 pct. af den egyptiske el-produktion baseret på fossile brændsler.

Dansk erfaring gøres tilgængelig
Det nye energiprogram med Egypten, som finansieres af Udenrigsministeriet, har til formål at fremme samarbejdet mellem de to landes regeringer og myndigheder ved at gøre relevant dansk erfaring tilgængelig i egyptisk sammenhæng. Det sker over tre år og i et tæt samarbejde med Udenrigsministeriet og ambassaden i Kairo.

De danske partnerskabsprogrammer er baseret på en reel efterspørgsel fra partnerlandet, og udgangspunktet er et tæt myndighedssamarbejde, som har mulighed for at styrke rammebetingelserne for en grøn omstilling.

- Energistyrelsen har store forventninger til, at samarbejdet med de egyptiske myndigheder forøger efterspørgslen efter dansk energividen og -teknologi - også til gavn for danske virksomheder, udtaler vicedirektør i Energistyrelsen, Martin Hansen.

Energistyrelsen vil yde teknisk bistand i henhold til et fælles arbejdsprogram, der nærmere aftales med lokale samarbejdspartnere, støttet af en aktiv inddragelse af den danske ambassade. I forbindelse med samarbejdet vil en vækstrådgiver blive udstationeret på den danske ambassade i Kairo for at yde teknisk bistand på udvalgte områder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126