23948sdkhjf

3.000 stemmer senere: Strøm politianmeldes for stemmemisbrug

Efter stemmesnyd vanker en politianmeldelse.

Det er KAB-vicedirektør Flemming Strøm, der er blevet politianmeldt af iværksætteren og investoren Rasmus Visby, der har været med til at afdække sagen, skriver DR.dk.

Årsagen er, at Flemming Strøm udnyttede en mulighed for at stemme på sig selv 3.000 gange for at komme i Radius’ bestyrelse. Det gjorde han ved at benytte de mange elmålernumre, som han via sin stilling som vicedirektør i boligadministrationsselskabet KAB har adgang til. Hver elmåler-nummer har en stemme i forbindelse med valget til bestyrelsen.

Politianmeldelsen kommer efter, at KAB i går oplyste, at Flemming Strøm trækker sig fra bestyrelsen i Radius.

- Baseret på det, der skete i går, har jeg nu anmeldt det til politiet, for jeg vil gerne have en efterforskning, siger Rasmus Visby.

KABs administrerende direktør Jens Elmelund tager politianmeldelsen til efterretning. Han understreger dog, at han ser på politiarbejdet med sindro.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079