23948sdkhjf

Internationale retningslinjer for energibesparelser

Hele verden skal tale samme sprog, når det gælder overblik over energiforbrug og – besparelser.En ny international standard for energiledelse, der udkommer i dag, gør det muligt.
Fremover kan virksomheder i hele verden arbejde efter fælles retningslinjer, når de vil arbejde systematisk med energiforbrug og -besparelser. En ny international standard for energiledelse, der udkommer i dag, forventes at blive gældende standard i Danmark inden for få år.

Letter energiarbejde på tværs af grænser
Standarden henvender sig til alle virksomheder, der ønsker at arbejde systematisk med at reducere energiforbruget, og afdelingsleder i Dansk Standard Berit Behbahani er begejstret for initiativet:

- Det er glædeligt, at hele verden er blevet enige om nogle fælles retningslinjer for energiledelse. Ud over de betydelige energibesparelser, standarden vil medføre, når den bliver brugt rundt omkring i verden, bliver det også lettere at sammenligne virksomheder på tværs af grænser og sikre, at man får stillet de samme krav til dem. De internationale virksomheder vil også få lettere ved at arbejde på tværs af grænser, da de kan bruge den samme standard over alt.

Fra dansk til international energiledelse
For 10 år siden tog Danmark initiativ til at udarbejde en dansk standard for energiledelse. I 2010 blev denne standard europæisk, og nu har vi en international standard.

- En dansk undersøgelse har vist, at der kan spares ca. 10 % af energien ved at indføre energiledelse. Kan det overføres til verdensplan er det indlysende at effekten af en international standard kan blive meget stor, siger energikonsulent Hanne Lundsgaard, Dansk Standard.

For at sikre det samme høje niveau af den internationale standard for energiledelse, har Dansk Standard deltaget aktivt i forhandlingerne. Som udgangspunkt er standarden bygget efter samme konstruktion som den gældende europæiske standard.

Større konkurrenceevne & bedre profilering
Når virksomhederne opnår energibesparelser, opnår de også store økonomiske besparelser, hvilket øger deres konkurrenceevne. Desuden kan virksomhederne profilere sig med, at de bidrager positivt mod at reducere udtømningen af energiressourcerne og afbøder den globale opvarmning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082