23948sdkhjf

Dansk virksomhed knækker koden til solenergi

Black Silicon Solar Cells har udviklet en nano-belægning, der gør solceller mere omkostningseffektive. Solenergi kan således udvindes til en konkurrencedygtig pris.
- Det største problem for solcelleindustrien i dag, er, at prisen på energi produceret af solceller er for høj. Det har vi løsningen på, siger Rasmus Schmidt Davidsen fra Black Silicon Solar Cells. Han har netop vundet 250.000 kroner i den prestigefyldte iværksætterkonkurrence Venture Cup.

Nanobelægning gør solceller konkurrencedygtige
- Der er masser af sol, det er bare alt for dyrt at udvinde energien på den traditionelle måde. Vores nano-belægning er den løsning, der gør solenergi konkurrencedygtigt. Både for de helt store virksomheder, men også for den private forbruger, fortæller Rasmus Schmidt Davidsen, der er en af opfinderne bag de nye solceller.

Black Silicon Solar Cells’ nano-belægning gør solceller i stand til at absorbere mere sollys. Det gør opfindelsen attraktiv i et marked, der i disse år arbejder hektisk på at kunne konkurrere med andre alternative energiformer.

Kæmpe potentiale
Peter Faaborg Andersen fra Novozymes, der var med til at udpege Black Silicon Solar Cells som årets mest lovende iværksætter-virksomhed, siger:

- Jeg synes, at de har en idé med et stort potentiale. De adresserer et marked for alternativ energi, der er kæmpestort. Industrien, som den er nu, er for dyr. Det problem er Black Silicon Solar Cells en del af løsningen på.

Årets Venture Cup blev afholdt i festsalen på Københavns Rådhus i samarbejde med syv af landets universiteter, samt Novo Nordisk, Grundfos, Awapatent og flere andre af landets store virksomheder.
Kommenter artiklen (6)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081