23948sdkhjf

Kalundborg Forsyning døjer ikke med medicinrester i spildevandet

Ikke desto mindre er selskabet nu gået i gang med at rense byspildevandet for netop medicinrester

Fredag den 22. marts, som er vandets internationale dag, trykkede Kalundborg Forsyning på knappen og startede ozoneringen af byens spildevand.

Fra private hjem

Medicinrester ender i spildevandet via urin og afføring.

Hos Forsyningen har ozonering i lave doser blandt andet reduceret det antidepressive stof venlafaxine til et niveau, hvor det ikke var sporbart.

Det samme med det stærkt smertestillende stof diclofenac. 

Kalundborg Forsyning har i en undersøgelse spurgt sine 36.000 private kunder, om de er villige til at betale op til 250 kroner ekstra om året for at få fjernet medicinrester fra spildevandet og derved hjælpe naturen.

Over halvdelen af de adspurgte svarede ja, og 78 procent mener, det er vigtigt, at Kalundborg Forsyning har fokus på problemet. 

Det sker gennem et fuldskala ozonanlæg, som forsyningen byggede i 2003 og som siden er blevet opgraderet med nyere teknologi.

Det har indtil videre vist sig, at anlægget er særdeles effektivt, når det gælder om at fjerne medicinrester. Det afslører adskillige forsøg, og man har derfor besluttet at rense al byspildevand de næste seks måneder, og derefter evaluere resultaterne.

Baggrunden er, at man i Østersøen nu kan måle forhøjede medicinrester i både fisk og muslinger og i havbunden. Det er derfor et stigende miljøproblem, som Kalundborg Forsyning ønsker at håndtere og sætte fokus på.

Udstyr og viden
Både herhjemme og i udlandet er der stor fokus på medicinrester i spildevandet.

- Vi har ikke forhøjede mængder af medicinrester i vores byspildevand i Kalundborg sammenlignet med andre byer, men vi har udstyr og viden til at være med i bestræbelserne for at få et bedre miljø, via de bedste teknologier, siger direktør hos Kalundborg Forsyning, Hans-Martin Friis Møller.

Han forventer, at medicinrester uundgåeligt vil komme mere på dagsordenen herhjemme, og derfor er det vigtigt, at de danske forsyninger har et fornuftigt grundlag at træffe beslutninger på, når der skal tages stilling til, hvilke teknologier der kan reducere medicinstoffer i udløbet.

I Schweiz har man allerede indført krav om udløbskoncentrationer, og i både Tyskland og Sverige opføres ozonanlæg for at være klar til at imødekomme fremtidige krav til at reducere mængden af medicinrester i spildevand. 

Partner i CWPharma

Kalundborg Forsyning har Danmarks eneste fuldskala ozonanlæg, og siden 2017 har man været partner i Interreg EU-projektet CWPharma, der med omkring 30 millioner kroner har sat fokus på fjernelse af medicinrester i landene omkring Østersøen – altså Tyskland og Sverige.

Samarbejdspartnerne i projektet bidrager alle med ekspertviden, og der udveksles erfaringer.

Aarhus Universitet er også med, og har gennemført alle analyser. Desuden har universitet bidraget med sparring til planlægning og proces-teknologi.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.922