Gaia Solar indleder solcellesamarbejde med energiselskab
Gazelle solcellefirmaet Gaia Solar går nu i samarbejde med stort energiselskab for at gøre grøn energi mere tilgængelig for danske boligejere.
- Der er en stigende interesse for grøn energi, som energiselskaberne nu mærker. Derfor gør vi noget nu, siger adm. direktør Michael Stadi fra Gaia Solar, der har en fortid fra energisektoren.
Samarbejde i tråd med grøn profil
- Samarbejdet med Gaia Solar passer rigtig godt til den profil vi som Energiselskab ønsker at have, og de produkter vi allerede har på hylden. Vi oplever en stigende efterspørgsel på solceller blandt vores kunder. Det er rart, at vi nu fuldt ud kan leve op til denne efterspørgsel, siger afdelingsleder Lone Vad Andersen fra Energi Nord.
Drømmescenarie for Gaia Solar
- Der er et meget stort potentiale. Der er mange boligejeres huse, der kan klimarenoveres, og så er der jo fordele i det for alle parter, ikke mindst miljøet, siger Michael Stadi.
Og tilføjer at det er et drømmescenarie for en lille vækstvirksomhed som Gaia Solar at samarbejde med et af landets førende energiselskaber.