Kommune og netselskaber jagter jord til solcelleparker
Solcelleparker skyder hastigt op rundt om i landet – og især dér, hvor grundene er billigst. Aarhus Kommune vil gerne have, at solcelleparker bidrager til at nå et klimamål om at være CO2-neutral i 2030, men kommunen kan ikke ligefrem bryste sig af at have landets mest attraktive grundpriser.
Derfor tyr Aarhus Kommune nu til andre virkemidler for at kunne byde ind med de bedst mulige placeringer ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv: Kommunen har – måske som den første i landet – inviteret de lokale elnetselskaber, Konstant Net og Dinel, til dialog om, hvor solcelle- og vindmølleparker bedst og billigst kan indpasses i elnettet, skriver Dansk Energi.
Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, påpeger, at den grønne omstilling er vigtig for vores samfund.
- I Aarhus har vi et ambitiøst mål om at blive CO2-neutral i 2030. Det er en meget stor opgave, men vi er stolte af, at vi på bare ti år allerede har halveret udledningen. For at komme helt i mål samarbejder vi med de store energiforsyningsselskaber i Aarhus om strategisk energiplanlægning. Et konkret eksempel på, at det giver god mening, er udpegningen af arealer til store solenergianlæg, hvor vi som noget nyt inddrager elnetselskabernes viden om elnettet i den planlægning, vi laver, siger Bünyamin Simsek.
Del af strategisk energiplanlægning
Kommuner udpeger normalt arealer til tekniske anlæg ud fra afstand til bebyggelse, landskabelige hensyn osv. – men her vægter Aarhus Kommune altså en ekstra parameter, der hedder placering i forhold til elnettet. Det har samtidig den fordel, de teknisk prægede anlæg samles så andre arealer i det åbne land kan friholdes for tekniske anlæg.
- Vi er stadig i gang med analyserne, og ja – vi har fundet nogle rigtig gode arealer, siger projektleder Christina Friis-Hasché fra Aarhus Kommune, hvis politikere forventeligt skal behandle et forslag til temaplan om VE-anlæg (vindmøller og solenergianlæg) efter sommerferien. Senere følger en temaplan om andre dele af den grønne energiomstilling.
Begge temaplaner er elementer i Aarhus Kommunes strategiske energiplanlægning (SEP), hvor energi – i dialog med energiselskaberne i området – bliver tænkt ind byplanlægningen på et langt tidligere tidspunkt end normalt.
Fordel for udviklere af solcelleparker
Netop i forhold til solcelle- og måske også vindmølleparker kan placering i forhold til transformerstationer have betydning, for som noget relativt nyt skal projektudviklerne selv betale for, hvad der oftest er et 10 kV-kabel fra park til elnet. Det kan dreje sig om kabler fra få hundrede meter og op til strækning på flere kilometer.
- Udviklerne skal betale for nettilslutning til nærmeste tilslutningspunkt, så med dette initiativ kan kommunen og netselskaberne hjælpe dem til at få større succes ved at sige til dem, at ’I får lavere omkostninger’, siger senior project manager Jesper Pedersen Langvad fra Konstant Net, der har 220.000 andelshavere og bl.a. dækker Aarhus, Djursland samt Horsens-området ned til Vejle Nord.
Jesper Pedersen Langvad nævner, at erhvervsområder typisk er velegnede, for de er normalt allerede begunstiget med stærk el-infrastruktur. Nogle erhvervsområder har ledige grunde til projekter på den bare mark, men kommune og elnetselskaber analyserer også på placeringer af solcelleparker på tage af bl.a. transportcentre, lagerhaller og industribygninger.
Færre investeringer i elnet
Udover at gavne projektudviklere kan udpegningen af arealer også blive en gevinst for elnetselskaberne. Med en optimal placering af en solcelle- eller vindmøllepark kan de – og dermed for deres netkunder – udskyde eller spare netforstærkninger eventuelt både på 10 kV-nettet, på 60/10 kV-transformerstation og på 60 kV-nettet. Forskellen på at skulle opføre eller ikke opføre en ny 60/10 kV-transformerstation kan dreje sig om et tocifret millionbeløb.
- Kommunen fortjener ros for at tage os med i planlægningen. I forhold til solcelleparkerne har vi lavet et kort med udgangspunkt i vores 60/10 kV-stationer og forsøgt at finde de optimale placeringer i forhold til dem. Vi har også udpeget de mindst gode arealer, som for vores vedkommende af historiske grunde ligger på grænsen mellem det gamle Østjysk Energi og Galten Elværk, siger projekteringschef Kim Frandsen fra Dinel med henvisning til to af de fire selskaber, der for nogle år siden blev til et.
Glæde over frugtbart samarbejde
Både kommune og energiselskaber glæder sig over dialogen. Ifølge Kim Frandsen giver det god mening at koble viden på tværs af planmyndighed og de aktører, der skal leve med beslutningerne.
- Vi diskuterer mange ting, og pludselig opstår der gode idéer ved at se på sagerne ud fra forskellige synspunkter, siger Kim Frandsen fra Dinel, der står for distribution af strøm til over 100.000 husstande og virksomheder i Østjylland. Dinel dækker bl.a. Hinnerup, Brabrand og Viby samt et område fra Ry i vest, Horsens Fjord i syd og Norsminde/Odder i øst.
Også i kommunen er der tilfredshed med samarbejdet:
- Vi kan ikke løfte omstillingen til vedvarende energi alene. I takt med, at der kommer flere aarhusianere og flere for eksempel kører elbil, kommer der et større pres på elnettet. Vi skal sikre, at vi fortsat kan levere bæredygtig, sikker og billig energi til aarhusianerne og virksomhederne. De rammer skal vi skabe i fællesskab og på en måde, hvor vi udnytter de styrker, vi allerede har i Aarhus på energiområdet. Derfor er det vigtigt, at de store energiaktører i Aarhus arbejder sammen om fremtidens energisystem, siger Bünyamin Simsek.
Kilde: Dansk Energi
