23948sdkhjf

Mangeårig Mærsk-direktør stopper efter salg af olieselskaber

Den mangeårige Mærsk-direktør Claus V. Hemmingsen stopper i juni, efter at selskabet er nået næsten i mål med at udskille sine olieaktiviteter. 

Det oplyser Mærsk i en meddelelse. 

Claus V. Hemmingsen har senest haft titel af viceadministrerende direktør, mens han samtidig har stået i spidsen for Mærsks olieselskaber. 

I 2016 meldte Mærsk ud, at selskabet ville af med sine selskaber i olieindustrien og fremover satse udelukkende på transport og logistik. 

Siden har Mærsk solgt en række selskaber - herunder Maersk Oil og Maersk Tankers - og torsdag bliver den sidste store del af planen fuldført, når Maersk Drilling bliver børsnoteret i København. 

- Det har været et privilegie at arbejde for Mærsk gennem næsten fire årtier, siger Claus V. Hemmingsen i en kommentar. 

- Det har været en international karriere, der har givet konstante udfordringer og uendelige muligheder for at lære på tværs af flere brancher og givet min familie muligheden for at bo i udlandet i 12 år, siger han. 

Claus Hemmingsen har været i Mærsk siden 1981, hvor han startede som shippingelev.

Siden har han arbejdet sig op gennem systemet og været direktør for forskellige forretningsområder. 

Det gælder blandt andet APM Terminals og Maersk Drilling. Gennem årene har han været udstationeret i Hongkong og Singapore. 

Selv om Claus V. Hemmingsen snart har sin sidste dag i Mærsk, er selskabet er dog ikke helt ude af olien. 

Mærsk ejer fortsat Maersk Supply Service, der leverer services til olieindustrien - blandt andet leverer varer til skibe og olieplatforme. 

Men efter i flere år at have forsøgt at finde en fremtidig løsning for selskabet indstillede Mærsk for nylig den proces og vil nu fortsætte med at være ejer.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09