2

Billeder

N1’s analyse viser, at de varmepumper, der er installeret, har øget belastningen i vinterperioden (cirklerne). På grund af den høje belastning fra markvanding i sommermånederne rykker det ikke ved den maksimale årsstrøm (toppene).

De danske elnetselskaber kan spare penge på netforstærkninger, hvis de i deres beregninger bruger time-data fra fjernaflæste elmålere i stedet for tidligere praksis med udgangspunkt i et områdes elforbrug over et år.

Det skriver Dansk Energi.

Det viser et konkret eksempel på udnyttelse af nye, digitale muligheder fra landsbyerne Uggelhuse og Langkastrup umiddelbart syd for Randers Fjord.

– Takket være timeberegningerne udnytter vi den eksisterende kapacitet i elnettet bedre og udskyder dermed en række investeringer, siger seniorspecialist Michael Rangård fra N1, der ligesom andre elnetselskaber i Danmark skal håndtere et øget elforbrug fra varmepumper og elbiler på de lokale elnet.

Sagen fra Uggelhuse/Langkastrup er nemlig et mønstereksempel på en del af den fremtid med elektrificering, decentralisering og hastig teknologiudvikling, Dansk Energi beskriver i det nylige Elnet Outlook:

En installatør, der havde fået en del ordrer på varmepumper i området (= elektrificering), var så venlig at nævne det for N1, der straks gik i gang med undersøge, hvad der var i gære – og regne på, om elnettet kunne klare den ekstra belastning.

Kraftvarmeværket lukker
De to landsbyer øst for Randers har i en del år fået fjernvarme fra barmarksværket Uggelhuse- og Langkastrup Kraftvarmeværk. At dømme på referaterne fra en række generalforsamlinger har det ikke altid været lykkeligt for beboerne.

Fjernvarmen har været alt for dyr, så de lokale har besluttet at lukke deres værk og gå efter billigere alternativer; en beslutning som ifølge chefkonsulent Thomas Capral Henriksen fra Dansk Energi understøtter budskaberne i en anden analyse fra Dansk Energi: Varme Outlook 2018.

– Borgerne i Uggelhuse og Langkastrup har været virkelig hårdt ramt af dyr fjernvarme i mange, mange år. Deres kraftvarmeværk har været et af de værker, der har tilhørt de dyreste få procent af fjernvarmen, så det er fornuftigt, at borgerne skifter til en anden forsyning, siger Thomas Capral Henriksen.

Varme Outlook’et tegner et billede af, at fjernvarmenettet skal udvides en del steder rundt om i landet, men i de allerdyreste områder (som i Uggelhuse/Langkastrup) skal fjernvarmen formentlig fylde mindre fremover.

En anden konklusion fra Varme Outlook 2018 er, at der er gode perspektiver i at koordinere planlægningen mellem forsyningsarterne, så ingen varmebrugere lades i stikken, og ingen elnetselskaber står med et uventede behov.

I Uggelhuse/Langkastrup var der ikke en samlet plan for de 230 eksisterende og 20 nye huse, der pludselig gik i gang med at installere eldrevne varmepumper.

– Det fik vi information om et halvt år før, kraftvarmeværket lukkede, husker Michael Rangård.

I elforsyningens verden er et halvt år ikke ret lang tid, så N1 fik travlt med at undersøge, om elnettet skulle forstærkes. Beregninger på basis af årlige forbrugsdata viste, at der er behov for at skifte fire kilometer 10 kV-kabler, købe flere nye transformere og trække nye udføringskabler en række steder på lavspændingsnettet (0,4 kV).

Nogle af kablerne skulle trækkes ind under jernbaneskinner i Uggelhuse, og det er ikke ’bare lige’. Underføringer kræver ok fra BaneDanmark, og det kan snildt tage op til et år at få sådan en godkendelse på plads.

Beregninger på timebasis
På grund af projektets størrelse undersøgte N1 imidlertid alternative muligheder via nye beregninger i it-værktøjet Power Factory. Netselskabet indhentede timedata fra de fjernaflæste elmålere, de har installeret hos netkunderne, og kombinerede disse data med forventet forbrug fra varmepumperne. Undervejs viste det sig, at nogle af varmepumperne allerede havde været i drift i flere år, så forbrugsdata var og er solide.

Udover boliger til familier er området ved Uggelhuse/Langkastrup kendetegnet ved, at der er en del landbrug. De nye beregninger viste, at varmepumperne kommer til at øge belastningen af elnettet om vinteren, men de øger ikke det maksimale træk på nettet. Spidsen ligger nemlig om sommeren, hvor landmændene har gang i deres pumper for at vande afgrøder.

Selv om 10 kV-nettet på sydsiden af Randers Fjord er forholdsvis tyndt, er konklusionen nu, at situationen ikke kalder på en grundig forstærkning. Derfor slipper N1 med at opgradere langt færre kabler og investere i blot én ny transformer oven i de 7 stk. 10/0,4 kV-transformere, der allerede er i drift i området.

– De nye timeværdisberegninger gør, at vi undgår forstærkninger i mellemspændingsnettet og kun behøver at forstærke den del af lavspændingsnettet, hvor der sker en udvidelse af boligområdet, siger Michael Rangård.

Ifølge viceadm. direktør Anders Stouge fra Dansk Energi viser sagen fra Uggelhuse/Langkastrup, at det er afgørende, at elnetselskaberne efter behov har direkte adgang til aktuelle data fra deres målere ude ved netkunderne.

– Data fra elmålerne skaber værdi for elnetselskaberne og ikke mindst for netkunderne. Der spares betydelig beløb for kunderne ved at nyttiggøre data direkte fra målerne til at drive nettet og til at planlægge, hvor og hvor lidt der behøves at blive investeret for at favne elektrificeringen. Fremover vil det blive endnu mere udtalt, for der kommer til at ske rigtig meget på de lokale elnet både på produktions- og forbrugssiden i de kommende år, vurderer Anders Stouge.

Fire værktøjer
Ifølge Elnet Outlook har netselskaber som N1 overordnet fire værktøjer til at løse kapacitetsudfordringer i nettet: 1) Løbende fornyelse af nettet, 2) Optimering af kapacitetsudnyttelse via direkte målinger fra de fjernaflæste elmålere, 3) Aktivering af fleksibilitet og 4) Forceret fornyelse af nettet.

Sagen fra Uggelhuse/Langkastrup handler i første omgang om punkt 2, men flere af de andre punkter kan komme i brug i fremtiden. N1 er sikker på, at den begrænsede forstærkning er tilstrækkelig til, at elnettet i første omgang i flere år kan håndtere de mange nye varmepumper.

– Når/hvis bilparken overgår til fortrinsvist elbiler, bliver vi nødt til at gennemføre en generel forstærkning af området, fastslår Michael Rangård, der dog glæder sig over, at N1 til den tid efter alt at dømme får mere end et halvt år til at etablere forstærkningerne.

Regeringen har et mål om en million grønne biler i 2030. Ifølge Elnet Outlook skal elbiler nå et økonomisk ’tipping point’ i 2021, hvis Danmark skal nå målet. Allerede i 2025 kan vi derfor måske have op mod 300.000 elbiler på landsplan.

– Årets første måneder har budt på fremgang i salget af elbiler. Elnetselskaberne skal ruste sig til, at udrulningen med mere miljøvenlige køretøjer pludselig kan gå rigtig stærkt. Analyser af elnettets stærke og svage sider – bl.a. på baggrund af data fra elmålere – er et nødvendigt redskab, fastslår Anders Stouge.

Kilde: Dansk Energi