23948sdkhjf

Ballard vil lave maritime brændselsceller i Hobro

Den canadiske producent og udviker af brændselsceller, Ballard, har besluttet sig for at åbne en ny lokation i Europa, der skal fremstille og servicere brændselsceller til den maritime industri. 

Valget faldt på Hobro. Her skal et nyt såkaldt Marine Center of Excellence stå klar i slutningen af 2019, hvorefter det skal producere brændselsceller svarende til en effekt på 15 megawatt om året.

Ballard samarbejder i forvejen med ABB om udviklingen af løsninger med en ydelse på tre megawatt.

Virksomheden er desuden involveret i en række andre projekter af mindre skala, blandt andet ro/pax-færgen 'Hyseas III', der står til at blive verdens første af sin art, når den kommer ud at sejle ved Orkney-øerne ud for Skotland. 

- Vi er lige nu vidner til de første indikationer på en langsigtet omvæltning i den maritime industri, hvor forurenende dieselmotorer bliver erstattet af brændselscellesystemer uden udledning, siger Jesper Themsen, CEO for Ballard Power Systems Europe, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at det nye marinecenter i Hobro vil positionere Ballard i epicentret af den transformation af marinemarkedet, han ser komme. 

I Danske Maritime er adm. direktør Jenny N. Braat begejstret over, at en stor international leverandør af bæredygtige fremdriftsformer vælger at slå sig ned i Danmark. 

I Danmark er vi med helt fremme, når det kommer til nye teknologier, der kan være med til at sikre bæredygtig shipping. Derfor er det da også vigtigt for hele industrien, at en global virksomhed på den måde blåstempler Danmark, siger hun i en kommentar til Søfart.

Typen af brændselsceller, der skal produceres i Hobro, vil være af Ballards nyudviklede FC-gen LCS-type. I forhold til væskekølede brændselsceller, som den afløser, udmærker den nye type sig ifølge Ballard blandt andet ved at have markant lavere levetidsomkostninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094