Varmeværksdirektør trækker sig
Torsdag d. 30. juni kunne man læse om, at Horsens Varmeværk måtte sende en rekordhøj efterregning ud til forbrugerne. Nu trækker direktøren sig fra posten.
Reaktionen kommer efter varmeværket måtte sende rekordhøje varmeregninger videre til forbrugerne for andet år i træk.
Dertil kommer, at de politiske beslutninger på området ikke har gjort det lettere at manøvrere.
- Jeg kan ikke blive ved med at leve med den måde, som der drives energipolitik på på Christiansborg, og den måde som Energitilsynet administrerer politikken på, siger Lars Nielsen til Horsens Folkeblad.