23948sdkhjf

Turnaround virker: DVI Energi er ikke længere økonomisk nødlidende

Det går den rigtige vej for DVI Energi i Støvring.

Virksomheden, der udvikler, producerer og sælger varmepumper, kan nu efter en årrække med utilfredsstillende resultater glæde sig over en markant forbedring af bundlinjen og en mindre omsætningsstigning.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Turnaround virker
DVI Energi skiftede 1. maj 2018 ejere, da hovedaktionær Kragbæk-Thon Holding ApS ejet af Gitte Kragbæk og Ken Thon samt medinvestor JN-PKN Holding ApS ejet af Juttine Nielsen overtog virksomheden fra Eniig.

På overtagelsestidspunktet var der realiseret et driftsmæssigt underskud på 1,6 mio. kr. før skat. Der blev øjeblikkeligt igangsat en omfattende turnaround proces, hvorfor der i det seneste år er gennemført betydelige forbedringer af virksomhedens interne processer og organisation. 

Turnarounden er nu gennemført og selskabet har altså i regnskabsåret 2018 øget omsætningen. Selskabet har i samme periode øget salget af store varmepumpeløsninger til erhverv og industri.

Driftsresultatet blev forbedret med hele kr. 11,5 mio. fra et underskud i 2017 på kr. 13,4 mio. til et væsentligt mindre underskud i 2018 på kr. 1,8 mio. før skat. Virksomhedens egenkapital endte positivt på kr. 794.032 kroner.

- Ejerkredsen er tilfredse med årets resultat på minus kr. 1,8 mio., da vi overtog DVI Energi pr. 1.5.18 var der et driftsresultat på minus kr. 1,6 mio. for de første 4 måneder, så alt i alt er årets resultat tilfredsstillende. Vi har løbende forstærket organisationen med de rette kompetencer, som understøtter vores fokus på erhvervskunder, siger Ken Thon, administrerende direktør hos DVI Energi.

Store forandringer
2018 har altså budt på store strategiske forandringer.

I januar 2018 blev produktprogrammet saneret, og produkter til landbrugssegmentet blev taget ud af porteføljen, og i november 2018 blev salg direkte til private afviklet. Samtidig introducerede virksomheden et nyt produkt til erhvervssegmentet. I dag udgør kunderne kun erhvervskunder.

- I mange år har forretningen solgt varmepumper direkte til private kunder. Det stoppede vi med i efteråret 2018, således vi kan koncentrere os om at servicere vores dygtige installatører i hele landet. Det er dejligt, at vi kan konstatere, at eksisterende installatører har øget deres køb hos os og installatører, som tidligere har været kunder er vendt tilbage i folden og mange nye er også kommet til. På den baggrund har vi i de første 4 måneder i år øget antallet af solgte varmepumper med mere end 30 pct. i forhold til 2018, siger Ken Thon.

DVI Energis positive udvikling forventes at fortsætte i 2019, og der forventes et positivt resultat. Forventningen bygger på en fokuseret strategi i forretningen, samt et øget salg af varmepumper i markedet hos private og erhvervskunder.

DVI Energi
kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 11.488.966 6.275.000
Resultat før finansielle poster -1.667.702 -13.206.000
Resultat før skat -1.824.437 -13.378.000
Årets resultat -1.444.543 -10.399.000
Egenkapital 794.032 -3.803.000
Antal ansatte 28 33
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08