Gårdejer klar til at lagre vindmøllestrøm i gasnettet
- Det irriterer mig at se flere større nye vindmøller i vores område stå stille i blæsevejr, fordi Energinet betaler ejerne for det, eller at vi sender strømmen til Norge for næsten ingen penge. I stedet kunne vi lagre strømmen til senere brug i form af en gas, som vi kan fremstille af brint og CO2 fra vores biogasanlæg.
Sådan siger gårdejer Jens H. Christensen fra Rybjerggård ved Roslev nord for Skive, som i flere år har arbejdet på at finde en metode til bedre udnyttelse af både vindkraft og biogas. Sammen med sin far og sine to brødre ejer og driver han i alt syv gårde med tilsammen fire vindmøller og to biogasanlæg.
I samarbejde med ni andre danske og udenlandske partnere har de med 5,9 mio. kr. i støtte fra Energistyrelsens EUDP-midler deltaget i projektering af et anlæg, der anvender elektriciteten fra vindmøllerne til brint, og derefter omdanner brinten til metan med CO2-indholdet fra den rå biogas, som skal fjernes inden gassen kan sendes ud på naturgasnettet. Rå biogas indeholder ca. 40 pct. CO2.
- Vi forventer at være klar med projekteringen om få måneder, men med de hidtidige vilkår for brug af strømmen og for afsætning af gassen til naturgasnettet, er der ikke grundlag for at gå i gang med at opføre anlægget, siger Jens H. Christensen.
Derfor havde han for nylig besøg af en delegation med formanden for Folketingets energi-, klima og forsyningsudvalg, Thomas Danielsen (V,) i spidsen.
EUDP-projektet er baseret på fremstilling af metan med en løsning fra det tyske firma Electrochaea GmbH, hvorfra projektleder Johannes Peschko gennemgik projektet. Han forventer, at den samlede investering i et anlæg, der omdanner op til 8 MW el til brint og derefter brint og CO2 til metan, vil være i omegnen af 75-90 mio. kr.
- Jeg er meget imponeret over både det nuværende anlæg og det projekt, vi fik forelagt. Det rummer utvivlsomt et stort potentiale, som vi skal forfølge, fortæller Thomas Danielsen efter mødet.
Han er helt enig i, at der ligger en stor udfordring i at få skabt en bedre udnyttelse af den eksisterende produktion af vedvarende energi i Danmark, og at det ikke er nogen god ide at lukke CO2-indholdet fra den rå biogas ud i atmosfæren for at gassen kan afsættes til naturgasnettet. Spørgsmålet er så bare, hvordan en løsning kan omsættes til politisk virkelighed.
Ligesom med udnyttelse af spildvarme er udfordringen at finde en model for finansieringen, som ikke giver et voldsomt indhug i statskassen. Det handler både om afgifter, men også om, hvordan vi regulerer hele energisektoren i forhold til klimaudfordringerne, erkender Thomas Danielsen
Han glæder sig over, at alle partier i Folketinget er med i det nuværende energiforlig og håber derfor også, at det vil lykkes at finde en holdbar og økonomisk fordelagtig løsning på udfordringerne med lagring af vindmøllestrøm, uanset udfaldet af folketingsvalget.
Brintbranchen bakker op
På Rybjerggård er Jens H. Christensen utålmodig for at komme i gang, og her bakkes han op af bl.a. organisationen Brintbranchen, hvis direktør Tejs Laustsen Jensen deltog i besøget på Rybjerg Biogas.
- Det er helt oplagt at bruge overskydende vindenergi til udvinding af brint og anvende det til fremstilling af metan, der kan anvendes i gasnettet og evt. lagres til perioder, hvor der er mere brug for det, fortæller Tejs Laustsen Jensen.
Han henviser bl.a. til oplysninger fra det statsejede Energinet, der ejer og driver både gasnettet og det overordnede elnet, om at gaslagrene har en kapacitet, der svarer til flere måneder af det samlede danske energiforbrug og at lagerkapaciteten i øvrigt kun koster en brøkdel i forhold til elektriske batterier.
Tejs Laustsen Jensen tror også, at der er en voksende politisk forståelse for nødvendigheden af at udnytte alle ressourcerne fra produktion af vedvarende energi og for behovet for en bredere anvendelse, bl.a. til anvendelse i transportsektoren, ikke mindst den tunge transport.
- Det vil være afgørende, at vi har energien til rådighed, når vi har brug for den, og at vi udnytter energien bedre, ikke mindst af hensyn til økonomien, siger brintdirektøren. Han anser anvendelse af brint til metanisering for at være afgørende fore at opfylde målet om et CO2-neutralt energiforbrug, siger han.
Brintsamfundet deltager ligesom Dansk Gasteknisk Center og Aalborg Universitet i det EUDP-støttede projekt BioCat Roslev, der har til formål at forberede opbygningen af verdens første kommercielle biometaniseringsanlæg.
Anvender mikroorganismer
Der er tidligere i Danmark opført to tilsvarende, men noget mindre forsøgsanlæg fra Electrochaea i forbindelse med et rensningsanlæg ved Avedøre i København og på Århus Universitets Forskningscenter Foulum – begge med succes.
Begge er anlæg baseret på en teknologi, der er udviklet på University of Chicago i USA, baseret på anvendelse af mikroorganismer, som på et tidspunkt blev opdaget i Island i områder med vulkansk aktivitet. Disse mikroorganismer er i stand til at omdanne kultveilte (CO2) og brint (H2) fra undergrunden til metan (CH4) og ydermere gå i pause, hvis de i en periode ikke får tilført disse råstoffer.
Det er så lykkedes for Electrochaea at udvikle anlæg, der giver en stabil produktion af metan med en tilstrækkelig udnyttelse af råstofferne og en tilstrækkelig renhed til anvendelse i gasforbrugende udstyr.
Et sådant anlæg kan i princippet anvende CO2 fra mange andre kilder, men er i særlig grad interessant for et biogasanlæg, hvor der i forvejen udvindes metan, som afsættes til naturgasnettet.
Spildvarme øger gasproduktion
På Rybjerg Biogas vil den spildvarme, der opstår ved at anvende strøm til fremstilling af brint (elektrolyse) nemlig kunne erstatte den varme, der i øjeblikket produceres med et halmfyr og med en motor, der anvender biogas fra Rybjerggårds ældste biogasanlæg fra 2001. Denne varme anvendes dels til at øge gasproduktionen i begge biogasanlæg og dels til opvarmning af svinestalde og boliger i kolde perioder eller til tørring af korn efter høst.
Med et metaniseringsanlæg vil også biogassen fra det ældste anlæg kunne opgraderes og sælges til gasnettet.
Det ældste anlæg omsætter årligt omsætter 20.000 tons gylle til produktion af 1,6 mio. Nm3 biogas. Ud over varme produceres årligt ca. 4 mio. kWh strøm.
Det største og nyeste af de to biogasanlæg har siden 2016 årligt produceret ca. 4,5 mio. Nm3 metan fra 80.000 tons gylle og 20.000 tons biomasse.
Fremstilling af brint med elektrolyse, hvor man spalter vandmolekyler (H2O) i brint (H2) og ilt (O) medfører at der frigøres ilt, som kan sælges eller anvendes til f.eks. opdræt af bl.a. fisk i lukkede anlæg, hvorfra biologisk affald kan udnyttes i biogasproduktionen.
Etablering af anlægget vil mere end fordoble den nuværende produktion af metan fra det nyeste anlæg på 491 Nm3 i timen, hvoraf dog de 114 Nm3 vil være fra det gamle anlæg.
- Men for at kunne gennemføre projektet er vi nødt til at have ændrede rammevilkår så vi ikke både skal betale afgift på den strøm, vi anvender, og derefter afgift på det metan, vi sælger til gasnettet, siger Jens H. Christensen.
