23948sdkhjf

Biogas og kraftvarme på ret kurs i Maabjerg

Aktiviteten vokser i Maabjerg Energy Center.

Biogasanlægget omsatte i 2018 for 97 millioner kroner mod 86 millioner året før. Hos kraftvarmeværket har der været en stigning fra 289 millioner til 310 millioner kroner.

Det samlede overskud er på 1,5 millioner kr., oplyser Maabjerg Energy Center i en meddelelse.

Biogassen kører
Fremstilling og afsætning af biogas var så gunstig i 2018, at produktionen satte ny rekord med 22,1 millioner kubikmeter.

Det skyldes blandt andet, at der er kommet store og energirige mængder af restprodukter fra mejerier og andre dele af fødevareindustrien ind i produktionen.

Den høje biogasproduktion og afsætning har derfor givet mulighed for at afskrive lidt ekstra på investeringen i byggeriet.

Derfor er bestyrelsesformand for Maabjerg Energy Center, Nils Ulrik Nielsen tilfreds med forløbet af 2018.

Kraftvarmeværk belastet
På den anden side har kraftvarmeværket været økonomisk belastet af den varme sommer i 2018 og deraf stigende råvarepriser.

Alligevel er økonomien så solid, at der kan afdrages på gæld og de stabile, lave takster kan fastholdes.

- Regnskabet afspejler, at vi har en solid virksomhed. Forbrugerne får økonomisk gevinst ved, at vi har kunnet sænke varmeprisen. Det er vi i bestyrelsen særdeles tilfredse med, siger Nils Ulrik Nielsen og tilføjer:

- Vi kan ikke hvile på laurbærrene, der skal være fuldt fokus på driften konstant.

Maabjerg Energy Center ejes i fællesskab af Vestforsyning i Holstebro og Struer Forsyning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141