23948sdkhjf

Ny ejerkreds skyder 75 millioner kroner i Greenlab Skive

Energiselskabet Eniig, Skive Kommune og Spar Vest Fonden træder ind i ejerkredsen omkring Greenlab Skive A/S.

De tre aktører skyder samlet 75 millioner kroner ind i udviklingen af erhvervsparken, oplyser direktøren for Greenlab Skive Christopher Sorensen i en pressemeddelelse.

- Sammen med vores partnere vil vi opbygge en intelligent energisymbiose, der flytter grænserne for, hvor effektivt man kan lagre og udnytte energi, Christopher Sorensen.

Deler strømmen
Grundtanken med energisymbiosen er, at hvis en virksomhed producerer mere strøm end den skal bruge, så kan det udveksles med en anden virksomhed i erhvervsparken. Hvis denne virksomhed til gengæld har overskudsvarme, så kan det deles med den første eller en helt tredje virksomhed.

Ved at omdanne og udveksle bidrager GreenLab Skive A/S til den nationale satsning på energilagring.

I GreenLab Skive erhvervspark er en række virksomheder allerede på plads.

- Inden udgangen af i år vil vi have de første fire virksomheder i drift på arealet. Vores cirkulære tilgang, som både er til gavn for virksomhederne og for samfundet, har skabt en betydelig interesse nationalt og internationalt”, siger Christopher Sorensen

Fakta om GreenLab Skive

  • GreenLab Skive er en unik erhvervspark for virksomheder, der aktivt arbejder med energilagring og ressourceeffektivitet.
  • GreenLab Skive A/S’ ambitiøse mål er at være verdens ledende intelligente energisymbiose.
  • Erhvervsparkener placeret på krydset mellem gas- og elnettet. Virksomheder, som placerer sig i GreenLab Skive, får fordel af en faciliteret energisymbiose, som udvikler og undersøger de nye teknologi- og forretningsmuligheder, der opstår ud af udvekslingen af overskudsenergi og -ressourcer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093