23948sdkhjf

Kronprinsparret bygger bro: Vedvarende energi-aftale i hus

Energistyrelsen har i dag underskrevet en implementeringsaftale med den sydkoreanske energimyndighed i forbindelse med det besøg, som Kronprinseparret leder med en større dansk erhvervsdelegation i Sydkorea.

Aftalen styrker samarbejdet indenfor vedvarende energi og giver en hånd til den grønne omstilling i Sydkorea. Ved samme lejlighed har Esbjerg Kommune underskrevet en aftale om at etablere et samarbejde indenfor offshore vindenergi med den sydkoreanske metropol, Ulsan.

Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Ambitiøse planer for offshore vindkraft
Siden 2011 har Danmark og Sydkorea samarbejdet om at fremme grøn vækst og reducere udledningen af drivhusgasser.

Især udbygningen med offshore vindenergi spiller en essentiel rolle i den grønne omstilling i landet, blandt andet på grund af den store befolkningstæthed i Sydkorea, 

Den sydkoreanske regering har således planer om at etablere 12 GW offshore vindkraft ud af en samlet vindkapacitet på 16,5 GW i 2030. Samtidig kan Sydkoreas erfaring med hydrogen og energilagring bidrage til udviklingen i Danmark.

Implementeringsaftalen er indgået i overensstemmelse med den eksisterende samarbejdsaftale mellem Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og det sydkoreanske Handels-, Industri- og Energiministerium, der blev bekræftet 1. november 2018.

Esbjerg Kommune og byen Usan
Danmarks ambassade i Sydkorea indgik i februar 2019 en samarbejdsaftale om vedvarende energi med byen Ulsan, hvor en af landets største og vigtigste industrihavne ligger. Hidtil har Ulsan fungeret som et center for skibsbygning, men for nylig annoncerede byen en ambitiøs plan om at blive en national hub for offshore vind.

I Danmark har Esbjerg været igennem en lignende omstilling og betragtes i dag som en international hub på området.

I den forbindelse har Esbjerg Kommune og Ulsan indgået en samarbejdsaftale, der fokuserer på udvikling af offshore vind, herunder havneudvikling, forskning, reguleringsrammer, O&M ydelser, og flydende havvindmøller.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093