Geotermi uden slinger i valsen
Af Et af de tre geotermianlæg, der findes på dansk jord, kører optimalt. I Thisted hos Thisted Varmeforsyning har de nemlig helt styr på det.
Andre steder i landet kniber det med at få det til at virke.
Både i Sønderborg hos Sønderborg Varme og på Margretheholm på Amager hos Hofor, Veks og CTR kaster man misundelige blikke efter anlægget i Thisted. De tumler med anlæg, der aldrig rigtig har kørt optimalt.
Men hvad er det så, de gør så godt i Thisted – og hvordan kan resten af Danmark lære af de erfaringer, man har hentet sig i Thisted, når der skal etableres nye geotermiprojekter.
- Vi ved jo godt at vi har gjort det rigtigt. Hvorfor det ikke kører i Sønderborg og i København kan være svært at svare på, siger driftschef for Thisted Varmeforsyning Søren Højmose Damgaard.
En indviklet proces
Hverken Søren Højmose Damgaard eller formand for Thisted Varmeforsyning Lars Toft Hansen ønsker at pege fingre – langt fra.
I stedet vil de hellere komme med et par gode råd til, hvordan man skaber fundamentet for et godt og velfungerende geotermianlæg. Skulle nogen ude i det ganske land sidde med den slags planer.
- Geotermi er indviklet. Det er ikke som at købe et gasfyr. Det kræver meget planlægning. Vi har arbejdet med den seneste boring i 5 år, så det gælder om at have gode rådgivere og sin organisation og kompetencerne i orden, siger Lars Toft Hansen.
Derudover gælder det selvfølgelig om at finde et geografisk egnet sted, hvor der efter rimelig sandsynlighed er varme i undergrunden. Når det så er på plads, skal ambitionerne være lige høje nok til, at det ikke bliver pjevset, men heller ikke højere end man mister fodfæste.
- Start med en billig efterforskningsboring. Vi startede ikke op med de 10 MW, vi har i dag, men med et efterforskningsanlæg på 1-2 MW og så har vi bygget det stille og roligt op, siger Søren Højmose Damgaard og tilføjer:
- Men man skal også passe på ikke at starte for sølle.
Husk kompetencerne
Varmeforsyningerne i Aalborg og Aarhus står i disse år i geotermiens tegn. Her har A.P. Møller Holding Invest IV fået tilladelsen til at undersøge potentialet for geotermi.
I Aalborg skal der bruges 100 MW og her har selskabet valgt at fralægge sig alt ansvar. Her går man efter en såkaldt turnkey-løsning med udvidede forpligtelser, hvor leverandøren leverer et færdigt og kørende anlæg, som Aalborg Forsyning så køber og overtager driften af. Desuden ligger risikoen i forbindelse med boringer og efterforskning hos leverandøren og ikke hos Aalborg Energikoncern og forbrugerne.
Også her øjner Søren Højmose Damgaard udfordringer.
- Lav et lille pilotanlæg, få erfaringen selv og slå så et større brød op. Hvis man starter småt, så sparer man penge og kan bruge tiden på at bygge egen ekspertise op, sætte sig ind i det, så man tør løbe risikoen. På den måde kommer man til at sidde for bordenden i et ordentligt anlæg, siger han og tilføjer:
-Som det er i Aalborg, der køber de sig til kompetencerne og det ser jeg som problematisk. Alt bliver ikke nemmere af at tage partnere ind. Sørg for at få hyret de rigtige folk og få bygget kompentencerne op fra bunden.
Ikke som i Kvols
Sidst men ikke mindst vil Lars Toft Hansen slå et slag for Kvols. Eller rettere for at man ikke begår de samme fejl, som blev begået i forbindelse med det fejlslagne og million kroner dyre geotermianlæg i Kvols.
- Vi har valgt at udbyde vores nyeste boring i turn-key. Det gjorde man ikke i Kvols og der bliver alt for mange delkontrakter, der skal holdes styr på, siger Lars Toft Hansen og tilføjer:
- Det ville kræve et frygteligt koordinerings- og logistikarbejde. Så start op med at gøre det omvendte af Kvols, siger han.
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
