23948sdkhjf

Medie: 46.000 vandkunder overfaktureret af Verdo

Energikoncernen Verdo er i den grad kommet i mediernes søgelys, blandt andet for at have overfaktureret sine varmekunder for millioner af kroner.

Nu kan samme situation være gældende for koncernens 46.000 vandkunder. Det er Randers Kommune i øjeblikket i gang med at undersøge, skriver Finans, der er kommet i besiddelse af et omfattende materiale.

Heraf fremgår det, at Verdo allerede i 2015 gik med til at betale 22 millioner kroner tilbage til vandkunderne, som i perioden 2008-2015 havde betalt for høje vandpriser. Overprisen var et resultatet af en selskabsmanøvre i 2006, hvor Verdo solgte vandforsyningen i det gamle Verdo Vand til sit nystiftede datterselskab til en opskruet pris.

Nu viser det sig, at Verdo ikke har betalt pengene tilbage til kunderne. Ifølge et høringsbrev fra Randers Kommune har Verdo fortsat med overfaktureringen.

Verdo har altså ikke ført forretning i overensstemmelse med det hvile-i-sig-selv-princip, som Danmarks vandselskaber er underlagt. Verdo Vand har siden 2000 haft millionoverskud hvert eneste år.

Verdo afviser beskyldningerne og forklarer overskuddet med, at vandselskabet har fået lov til at indregne afskrivninger på drikkevandsledninger i vandprisen.

- Hos Verdo forstår vi godt, at det kan være svært at gennemskue prissætning og regnskaber. Selvom reglerne er klare, så er selve udregningen af vandprisen kompliceret. Vi stiller vores fulde ekspertise til rådighed for myndighederne og de uvildige rådgivere, skriver konstitueret direktør Morten Birch til Finans.

Der vil gå et par måneder før Randers Kommune har fået klarhed over taksterne og over om der er overfaktureret ulovligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079